søndag den 1. november 2009

Blogsnak

Måske har du, kære læser, bemærket, at blogningen så småt har grebet om sig, og det er rigtig dejligt, for der har været tidspunkter, hvor jeg seriøst har overvejet at smide forklædet, lukke Dineren og hælde kaffen ud. Men efter jeg fik, og begyndte at bruge, en konto hos statcounter.com, hvor man kan følge med i statistik over sine læsere, deres geografiske placering, besøgslængde, søgeord og den slags, så viser det sig, at der rent faktisk er en del, der læser med. 


For eksempel er der en læser i Wien. En tilbagevendende en af slagsen, endda, og det må jo betyde, at vedkommende læser dansk. En meget ivrig en i Sorø har jeg også. Og i sidste uge var der en, som overnattede på et hotel i Jylland, som bl.a. brugte sin tid på at tjekke min blog. Er det ikke pudsigt? Jeg ved ikke, hvem I er, men jeg ville ønske, I efterlod en kommentar fra tid til anden. I er i hvert fald meget velkomne til det.






Hvem er du?


Nå, videre. Når man bevæger sig fra blog til blog via folks links til hinanden, kommer man forbi nogle ret spøjse typer derude. Det er sikkert også sådan, folk finder mig, hvis vi ikke lige er venner på Facebook eller i virkeligheden (gisp!). Nogle bloggere er fantastisk originale, har meget på hjerte, eller har fået en ret særegen idé, som de dyrker hundrede procent. Der er virkelig en kæmpe boble af blogs derude, som er fuld af garvede folk, og jeg føler mig meget som en novice, selv om jeg ret beset ikke er det. 





Ja, godddag, jeg vil gerne købe en vokal....


Danske StineStregen er genial i den sammenhæng og ret kendt for det, efterhånden - en tegning om dagen og en velplaceret lille tekst om dagens personlige begivenhed, som hun illustrerer med sig selv som tegneseriefigur. Andre bruger aldrig illustrationer, men dyrker ord eller poesi. Men der er også rigtig mange, der ligner hinanden til forveksling, og som gør de samme ting. Fotoblogs er der f.eks. en millard af, og der er mange smukke og nørdede, men også mange ligegyldige. Og der er sindssygt mange danske modeblogs. Desværre består langt de fleste bare af en studerende ungmø, der tager billeder af sig selv i dagens outfit og poster links til dyre tasker og sko, som hun altzå bare dør, hvis hun ikke snart får købt. 


Når man bevæger sig ud af Danmark, er der virkelig noget at komme efter (kig her i sidebarerne efter guf, jeg synes selv, jeg er ved at have samlet et par gode ting efterhånden). Jeg kan ærgre mig lidt over, at nogle af de voldsomt seje, sjove og inspirerende bloggere ude i verden ikke fatter en dyt af, hvad jeg skriver, fordi jeg bruger et sprog, som forsvindende få mennesker taler. Jeg overvejede at skrive på engelsk, ligesom på Myspacebloggen i tidernes morgen, men det blev efterhånden lidt åndssvagt. Hvis man har mange venner i udlandet, eller ambitioner om at blive world's next big thing, er engelsk nok en god idé. Men den danske sang er en ung blondine (nå, ja, 30-årig rødhåret så), og vort modersmål er dejligt, og i øvrigt kan vi sgu ikke lade DF tage patent på alt, hvad der er dansk.





Der er et øøøndigt sprogområde...


Mange vælger et emne, når de blogger. Mode, medier, gadgets, business, film, litteratur, politik, whatever. I den ånd er jeg et par gange nu blevet afkrævet svar på, hvad formålet med Dineren er. Sjovt nok har det mest været journalister og andet mediegodtfolk, der ikke helt kan forstå, hvordan man kan skrive noget uden at have et erklæret formål, en velovervejet grund til at udstille sig selv på den måde. Måske er det fordi, man som journalist ellers altid gemmer sig bag sin byline, sine cases og sin aldeles uanfægtelige ret til at frasige sig al subjektivitet, Gud bedre det. Men Dineren er min egen. Den er min klumme, min debatsektion, min minimale kronik. Jeg må gerne pille mig surt i navlen, lige så vel som jeg må og kan trække perspektiver ud af mine observationer, som måske kan bruges til noget. Jeg øver mig i personlig åbenhed, stå-ved-mig-selv-hed, og jeg dyrker hverdagsvinkling af det, jeg ser, oplever og tænker på. Jeg vedligeholder min sjæl, mit talent og derfor indirekte også det, som er mit levebrød. 


Savner du mening med Dineren, kære læser? Synes du noget om den? Så skriv løs.


Og nu vil jeg tage fingeren ud af navlen og lave en kop kaffe. Tak fordi, De pillede med.

9 kommentarer:

  1. Jeg, Ann-Sophie på 21 fra Odense, læser erhvervsprog og økonomi i engelsk på SDU og bruger uforbeholdent mange timer på at orientere mig i magasin-, blog- og litteraturens verden.

    Da jeg selv har for vane at forsvinde i tankespind og ordspil og gruble i det uendelige om hverdagens pudsigheder, elsker jeg at læse dine små betragtninger som tilføjende perspektiver til mine egne.

    Good job.

    Bedste hilsner herfra

    SvarSlet
  2. Jeg savner ikke nogen mening med din blog! Jeg elsker den, og synes det er fantastisk, at du ligesom Ditte og jeg på vores blog, skriver om hverdagshændelser og tanker! Bliv ved bliv ved bliv ved!

    Kh Karla, 24, Frederiksberg :)

    SvarSlet
  3. Jeg er vild med din blog, og personligt synes jeg, at det giver rigtig god mening at skrive om hverdagens store og små begivenheder. Bliv ved på samme måde – det er rigtig hyggeligt at læse med :-)

    SvarSlet
  4. Altså en web log/blog er for mig en internet dagbog, og det øjeblik den får et reelt tema er det ikke rigtigt en blog mere.
    Min mening her, ikke fakta.
    Det virker som om, at dem der presser sig selv til at finde et formål, gør det for at få flere læsere og ikke for deres egen skyld.
    For hvad er bedre end at ha' hele verden at skive om og tage billeder af?
    Jeg spørger bare.

    Det kan godt være at Dineren ikke har et tema, men den har jo sin egen stil, Fie's stil.
    Og det er jo derfor vi læser den, for at få din version af verden.

    Og jeg er glad for, at du skriver på Dansk, ville ønske at jeg kunne gøre det engang imellem, for det er altså lettere at udtrykke sig på sit eget sprog.
    Og jeg synes endnu ikke der er nok gode blogs på Dansk (det hele går lidt op i mode og billeder folk har fundet på nettet som er pæne) så du skiller dig klart ud.

    SvarSlet
  5. Jeg læser altid med gennem Faceb og elsker din blog, Fie. Og din stil synes jeg klart er dejlig, fordi den er hverdags- og stå-ved-hvem-jeg-er-agtig. Du skriver om både de fede og ufede ting, og det univers virker oprigtigt og meget mere genkendeligt identificer-bart for mig, end folks evindelige profileringer og billed-retouch-image på facebook ect..Vi kender jo fordele og ulemper og tankerne omkring det at gå rundt lørdag aften i byen og høre den velkendte privatfestlydstrøm og klirren ud af et åbent vindue.. eller at drikke kaffe på sin vej rundt i byen, og sende kærlige tanker til sin mand. Livet selvfølgelig. Og du beskriver det dejligt. Så jeg holder vældigt at at læse dine ord på bloggen. tak. Knus Iben

    SvarSlet
  6. Hvorfor skal alting altid defineres og analyseres? Folk er så irriterende.. Hvorfor er det ikke bare okay, at du har en blog, hvor du skriver om hvad der nu lige ligger dig på sinde?
    Du skriver om dit liv, og af kræve et svar på hvad formålet med bloggen er, er det samme som at kræve svar på, hvad formålet med livet er. Og jeg ved ikke med dig, men det ville jeg ikke lige umiddelbart ha et konkret svar på..
    Der er sgu så mange ting der ikke har et formål, men alligevel hører så fint til i verden. Bum.

    SvarSlet
  7. Ann-Sophie: Tak fordi du kom ud af busken, dejligt at du læser med!
    Karla: Tusind tak og i lige måde!
    Trine: Dejlig kommentar, mange tak!
    Malle: ...du er klog. Smækkys!
    Iben: Tak fordi du husker mig på, at det nytter at dele ud af sig selv!
    Helle: Jeg har sgu heller ikke lige noget svar..:-) Men bum selv, og kæmpe kram.

    Ihhh. You guys made my day, altså.

    SvarSlet
  8. Jeg elsker bare, at der i verden er andre end mig, som undrer sig over visse ting her i verden og har lyst til at ytre sig omkring det. Også om de ting man elsker selvfølgelig, men vigtigst af alt bare de tanker man går og har sig i hverdagen, for det er jo dem, der betyder noget for én. (Og jeg elskede din beskrivelse af modebloggere i dette indlæg).

    Jeg synes bare, du skal fortsætte som hidtil.

    Ditte

    SvarSlet
  9. Nej hør, du må da ikke lukke dineren nu hvor jeg lige har fundet den! Glæder mig sådan til at læse mere. Og når man skriver så dejligt og levende om hverdagenes alting og ingenting som du gør, så må man godt!

    SvarSlet