fredag den 17. oktober 2008

At være eller ikke være

Min mor siger ofte: "I mit næste liv vil jeg være [indsæt spændende erhverv], kunne det ikke være sjovt?"

Jeg er begyndt at lure, hvad hun mener, selv om min indre jury har forkastet idéen om muligheden for flere liv. Jeg synes, jeg er nået et punkt, hvor jeg ved en smule om mange ting, men faktisk kun føler, jeg kan én ting sådan rigtig godt.

Der er én ting, jeg kan, som hiver pengene hjem og som jeg for det meste kan gøre med en arm bag ryggen, hvis det skulle blive nødvendligt. Dermed ikke sagt, at jeg er bedre end alle mulige andre til det, men jeg kan det da. Hvilket jo er udmærket, når man har brugt hundrede år og en kandidatgrad på at lære at skrive de her evindelige ord i diverse formater og rækkefølger. Bygget oven på noget, der måske er talent.

Jeg bliver bare sådan lidt misundelig på dem, jeg kender, som kan alle mulige spændende ting, som jeg ikke har haft tid eller ork eller tålmodighed til.

Jeg har f.eks. en veninde, som skriver en blog. Jeg kan huske, da vi var små, og vi sad og tegnede, kunne hun tegne sådan nogle rigtige modelpiger med smart modeltøj på, som hun selv opfandt. De havde store øjne og kyssemund. Når hun snakkede i telefon med sin kæreste hjemme i København (hvor sejt var det i øvrigt lige at være fra København og have EN KÆRESTE?!) tegnede hun små mønstre på sine sommerlår med en kuglepen, sådan lidt distræt. De krøllede sig ofte ud over det meste af hendes ben. Hun flaksede ind i voksenlivet som den her mulitkreative sommerfugl, og nu kan kun trylle den mindste lille dims om til noget skævt, sjovt eller bare pænt. Hun har evnen til at se det smukke i små ting, og det beundrer jeg.

Så er der min mand. Som ved meget om meget, og rigtig meget om det, han laver. Nogle gange forekommer det mig, at han er en ti gange bedre researcher end mig, for hans nysgerrighed driver ham til viden som en stor rød, tegneseriemagnet. Igen meget beundringsværdigt, grænsende til det misundelsesværdige.

I det hele taget synes jeg, at hver eneste forvoksede, kreativt rundtossede middelklassebarn i vores omgangskreds er voldsomt beundringsværdig. De er dansere, kunstnere, digtere, musikere, filmfolk, designere, you name it, they make it. Og jeg ville ønske, jeg havde livs-tid til at lære at kunne alt det, de kan.

søndag den 5. oktober 2008

På en skala fra mand til kvinde....

...hvor er du så?

Et tankeeksperiment.

At lave sine egne grafer er skægt. Se her: www.graphjam.com.

fredag den 3. oktober 2008

En bid af det store ævle

En mand med solbriller på kommer gående ned ad 5th. avenue.

Med sin kat.

Oven på hovedet.

Der sidder den og troner, som en zenagtig sfinx, helt cool, med halvt lukkede øjne, og den bouncer lidt op og ned som manden går. Kun én anden end os vender sig om og tager et billede med sin mobil. Og går så videre, mens vi stadig står og fniser turistagtigt.

Sådan er det lidt at være i New York. Man tror, man har set det hele, man er flimrende fuld af billeder - og så dukker der en mand med en kat på hovedet op, den allersidste dag man er der. Eller der kommer en politikortege med fuld udrykning, øresneglsbærende agenttyper og en varevogn fuld af et assaultriffel-pegende swatteam. Vi reagerede ved instinktivt at dukke os. Men de skulle bare bugsere en mand ind i en bygning. Han har nok været vigtig. Måske havde han en kat.

Honeymoon i New York er kys på toppen af Empire State Building med udsigt over spidsen af Manhattan, hvor der er et gabende hul i skylinen, som giver kuldegysninger når man er 86 etager over jorden. Det er at måbe ad filthy rich damer på Lexington Avenue, der vifter med pekingeseren, Chaneltasken, Manoloerne og privatchaufføren. Det er at få portioner halvanden gang så store som herhjemme. Det er kanelbagels og kaffe i underhylere til morgenmad, vind i håret på Coney Island og nærgående egern. Det er at putte sammen i iskold aircondition, gå ud og overholde rygeforbuddet sammen og vise ID, når man køber en øl. Det er sex in the city. Det er så meget mere at jeg ikke kan skrive det ned.

Og så er det vanvittigt anbefalelsesværdigt.