tirsdag den 10. juni 2008

Fru Olsen

Jeg bryder mig ikke om hvidt polyestertyl, matchende ringe, satinsko, folk der klipper sokker og slips over, corsager, at betale sko med kobbermønter, at jeg angiveligt ikke må sove sammen med min elskede dagen før, strømpebånd, blåt-lånt-nyt-gammelt-halløj, lyserøde risposer og al den slags deprimerende, kontrollerende blah.

Derfor skal jeg, som det er nogle bekendt, giftes i grønt og have det skægt.

Så lykkedes det mig at settle på en brudekjole. Den fineste Fie-kjole nogensinde, fra Emporio Rix inde i Sværtegade, hvor verdens nok sødeste og sejeste kjoledame tog mål af mit sommersvedende, gamacheindpakkede korpus og sendte mig i byen efter den helt rigtige farve.

Det bragte mig til City Kunstnerartikler, hvor der efter megen kiggen på farveblyanter, karton, pap og farvelader dukkede et stort stykke groft papir i den helt rigtige grønne farve op. Haps, tilbage til kjolebutik. Modellen hedder Tulipan, går til knæene, og ligner noget, Jackie Kennedy kunne have haft på, hvis der havde været lidt mere Rita Hayworth i hende. Og så kommer den max til at koste 2.000 kr. Genialt.

Nu overvejer jeg hårpynt, frisure, slør/ikke slør, sko og undertøj. Har fundet meget inspiration hos de her indietosser, men alle forslag er velkomne. Er ude i noget med guldstiletter til max. tusind kroner (jo, sko må gerne være dyre).

Kom glad med links!