fredag den 10. juli 2009

Video, video, VI-DE-OH!

Når regnen bare siler ned
Så har jeg tændt for color TV'et
Humphrey Bogart og Björn fra Wimbledon
Jeg har det hele på video-bånd!

Når man er træt, har ondt i sit skrog, og er 22 kilo smukkere end man plejer, hvad er så bedre end at få kaffebesøg af to søde damer med jordbærkage? That's right, den kan man ikke slå. De var lidt våde af regnen, og den medbragte lille dreng var småknotten, men det er jo ikke noget, lidt snacks og hygge ikke kan kurere. Snart var alle tørre og glade og sludrende. Ahh.

Senere kom manden hjem med nyindkøbt videokamera. Vi dokumenterede, at det virker - og fastslog, at babyer jo bare er fantastiske at filme.

Video, video, VI-DE-OH! Yes, baby, den kører nat og dag, så nu kan vi få det hele med, når pigen forhåbentlig snart befinder sig i verden. Verden venter blot på "Pigen i sneen", "Pigen og lømlerne fra Bakkegaarden" og "Pigen på Bornholm"!

tirsdag den 7. juli 2009

(Lyd af fingre, der trommer i bordet)

Sandsynligheden for en fødsel stiger i disse dage proportionalt med utålmodigheden. Måske skulle man lave en ligning: Antal uger plus antal strækmærker gange tudeture divideret med søvnløshed i anden = gravid tyksak, der går rundt som løve i bur (godt man ikke blev matematisk student)...

En tjek-op-tur på hospitalet hist, en plukve pist, men ingen baby. Det er lidt ligesom med det hersens tordenvejr, vi går og venter på skal rense luften. Der kommer lidt, men det er bare et bum og en byge, og så er det nøjagtig ligeså lummert igen bagefter. Antiklimaks i en hornlygte!

Til gengæld kan man så fordrive tiden med at se en masse hyggelige folk. I dag på café med gravid veninde. I morgen besøg af faster fra Fyn, på fredag kaffeslabberas med the blogsters. Hvis altså ikke pigebarnet beslutter sig for at være en af de 22 procent babyer, der haver ulejlighed med at lade sig føde i uge 39, som jeg går ind i i morgen.

I dag har jeg ikke fået fotograferet noget som helst - ud over dagens aftensmad, som verdens dejligste og næstmest utålmodige medlem af husstanden lavede til sofaliggende undertegnede. Mums!

søndag den 5. juli 2009

Sløv søndag

Mens resten af byen befinder sig med syvendedagstømmermænd på en støvet mark ved Roskilde, ser jeg Mythbusters og spiser hjemmebagt pizza med manden. Not a bad deal, faktisk.


Varme = hævede fødder. Fede små grisebasser.


Men - hedebølgen har da været godt for noget. Potten med chilifrø er begyndt at røre på sig. Stor triumf!



lørdag den 4. juli 2009

Lookalikes

Heldigvis er det sjældent, folk siger "Du har din mors kæmpe tænder, din farmors skarpe tunge og din fars store næse" - selvom jeg HAR hørt alle tre sandheder. Som regel er det noget blidere i retning af "Du har jo din flotte højde fra morfar." Andre puslespilsbrikker er mormors barm, mors øjne, den Olsenske ansigtsform etc.

Lille mormor af polsk afstamning. Hun var engang helt mørkhåret og ja - ret storbarmet.


Men ingen kan rigtig regne ud, hvor mit røde hår kommer fra. Min mors teori er, at farven må være noget grundlæggende stærkt genetisk som er særligt for mig, mens jeg selv nærmere tror, jeg er et naturens tilfælde af små røde gener fra hist og pist på stamtræet - et rødt skæg hér, en ekstra bleg hudtone dér.

En genetics calculator på nettet fortæller mig, at mit barn har 50/50 chance for at få grønne øjne, ligesom sin far. Måske vil hun også blive rødhåret, for det er jeg jo - og min ellers så mørke mand har lidt kastaniefarve i skægget, en blond mor og søster - og fregner i hele sit smukke fjæs.

I hans familie var engang en spansk soldat med charme nok til at efterlade gener, der skabte enkeltstående mørke børn blandt lyse søskende i mange generationer. Det ser sjovt ud på de gamle fotos, at der altid en én mørk ælling på hvert billede, der står og ser totalt anderledes ud.

Her er det umiddelbare genetiske materiale, vi har at give videre. Lys og mørk. What to think?


Faktisk er fregnerne det eneste, vi som forældre sådan fysisk har til fælles. Og så højden. Så gad vide, hvordan pigen ser ud. Hvilke gener ligger og bare venter på at slå igennem? Bliver hun høj og kropsligt stor som mig, små vipser som sine bedstemødre, langlemmet og mørk som sin far, firskåren som sin farfar?

Måske går hun med hat som sin morfar?

torsdag den 2. juli 2009

onsdag den 1. juli 2009

Langsommelighed

I dag går jeg ind i uge 38, og dermed er der officielt 14 dage til termin. I min trofaste gravidbog står der, at 15 % af den samlede børnepulje fødes i denne uge. Gad vide, om pigen bliver en af dem? Hm. Der står dog også, at det "er godt for psyken" at indstille sig på, man går mindst en uge over tid. Jeg skal give dem godt, skal jeg. Hvert eneste lille jag eller stik får det til at gibbe i mig. Og alle mine aftaler kommer med en fødselsklausul.
Al denne lediggang er dog ikke helt frugtesløs. For aldrig har jeg da nuslet så meget omkring og snuset til sommerluft og dvælet ved detaljer og fået ting til at gro og søsat små, men stolte gør-det-selv-skuder.
Jeg kunne spise hele den danske sommerhøst af alting. Og nej, der er ikke skruet op for de orange toner. Sådan skal gulerødder bare se ud!

I vores generelle tilstand af handyness in progress (der kommer billeder fra pigens værelse så snart der ikke er powertools over det hele) har vi også fået omplantet nogle urter og sat nogle hylder op, som de kan stå og suge dagslys på. I den tilsyneladende tomme krukke bor en masse chilifrø, som helst skulle blive til sådan nogle fine gule bell pepper-agtige nogen. Mååhms.

Jo, man må gerne lige få et closeup af fersken-blomme-festen. Jeg tror, jeg vil genfødes som fersken. Tænk at være sådan en tigerstribet lille rund, sexet frugt... erhm.. nå, videre.

Hvis man ikke selv er den store kunstner, kan man i det mindste se muligheder i andres doodles. Jeg har farvelagt et stykke tapet med tossede dyr på, som man kan fortabe sig i, hvis man er en lille glo-lysten baby. Hvad? Der findes da grønne pingviner og blå elefanter!

Som et led i DIY-krea-mor-udviklingen har jeg også, mest for sjov, lavet et par pompomer og gik helt i barndom af det. Så hyggeligt.


Bum.