tirsdag den 30. juni 2009

Søstersolidaritet

Nogle kvinder har syttentusind mere eller mindre tætte veninder, som de ser hele tiden for at svælge i dame-emner og generelt være pigede. Sådan en har jeg mildest talt aldrig været. I ved, de der Sex-And-The-City-die-hard-Beverly-slyngveninder-vi-har-kendt-hinanden-siden-vi-gik-i-børnehave-typer. Not me. Piger er altså bare lidt vanskelige...yes? No?

Anyway. Når jeg så fra tid til anden befinder mig i rent kvindeligt selskab, kan det være svært at navigere. Men i dag var en undtagelse, og en rasende hyggelig en af slagsen. En venindes veninde havde for min skyld slæbt to kæmpe sorte sække med babytøj til huse, som jeg kunne få lov at sidde og rode i, samtidig med at de to skønne damer, et stk. søn og et stk. hund underholdt, sludrede og diskede op med kaffeslabberas. Gnidningsfrit, skægt og rørende at blive lukket ind i det lille Christianshavnerhjem.

Hvis der er en bedre måde at spendere en tropevarm tirsdag på, så har jeg aldrig hørt om den.

Tøjbonanza!
Malle, lille Calle og Helle. Og Lucifer, men han er hurtigere end sin egen skygge.


Broen var oppe. Jeg synes stadig, det er lidt spændende. Ja, jeg er fra landet.
Get your kicks on route 66.
Søstersolidariteten ville ingen ende tage: Resten af dagen gik med at fodre en anden kær, lidt heartbroken pige med mad, rødvin, kaffe og halvkvalte visdomsord om kærlighedens forræderiske væsen. Godt man kan dele lidt ud af sine erfaringer med knudemænd og andre frøer, man ville ønske, man ikke havde kysset (så meget).
Måske er piger slet ikke så vanskelige.

mandag den 29. juni 2009

The ways of womanhood

Nu ved jeg, hvorfor jeg har tøvet med at blogge så længe.

Alt, hvad jeg gør, handler mere og mere om den 3.400 grams nye verdensborger, der gemmer sig bag mit maveskind. Og hvis der er noget, folk synes er indsnævret, gammeldags og snorkende kedeligt, så er det gravide/mødre, der kun ævler om deres børn. Selv jeg synes, det er irriterende f.eks. at blive typecastet som borddame for andre nybagte eller to-be forældre. Men sådan er the ways of womanhood åbenbart.

Så hvis der overhovedet er nogen, der gider følge med i det, der mere og mere ligner en barselsblog, kommer her en præsentaton af mit seneste DIY-værk. Moderfølelsen og redebyggeriet fornægter sig ikke, og guskelov for det.

Mind you, at min kreative åre har været mere en dryppende vandhane end en decideret flodstrøm af idéer i mange år. Men. Den skal hænge over puslebordet og jeg er svært stolt af den. Farver og bevægelse til bebs og forhåbentlig lidt zen til mig og manden, når vi for fjortende gang på en nat står og skal skifte ble.



Og så lige et artsy closeup.

søndag den 28. juni 2009

Udenfor

I Iran havde man i går besluttet at sende hele Ringenes Herre-trilogien i fjernsynet for at se, om det ikke kunne holde folk indendørs, så de ikke sådan rendte rundt og protesterede.

..and in the darkness bind them, eller hvad?

Nyheden melder intet om, hvorvidt det virkede, men jeg kan ikke tro det. At håbe, en 6-7 timers ork-action i eventyrland kan paralysere masserne er simpelthen passé. Tossekassens magt virker kun på folk, der ikke har noget reelt at gå på gaden for. Eller tager jeg naivt fejl?

Apropos at bevæge sig udenfor, så er det ikke altid lige fedt med det her ellers så vidunderskønne sommervejr - ikke når man vejer på den forkerte side af alt rimeligt og pruster som en gammel elefant. Men det lykkedes os da at møffe en tur ned i Netto og dufte til hyldeblomsterne og den varme asfalt på vejen.

Nede i gården stod pludselig en buk. Eller to?
På Rantzausgade lagde vi mærke til denne bestialske baby. Scary stuff.

Efter denne oprivende indkøbstur satte jeg mit barslende korpus ned i gården med koldskål og krydsogtværs og følte mig som en noget ældre dame end jeg er. Men dejligt var det under æbletræet.

Der er så fint i vores gård. Den er faktisk mere en have end en gård. Hvis man kommer forbi, kan man plukke vilde jordbær og få kaffe i skyggen.


Find Holger..?

Og så lige en rose til de romantiske.

lørdag den 27. juni 2009

Alive and kickin'

Der har været stille i Flo's Diner i næsten fem måneder.

Det er helt underligt, eftersom jeg virkelig var opsat på at få projektet på skinner. Men der kom jo ligesom noget i vejen, som har taget al min tankevirksomhed, og vægelsindet som jeg er, er der gået lang tid med at lade den indre jury debattere the pros and cons for, om jeg nu skulle dele ud af den her vanvittige graviditetsoplevelse eller holde det for mig selv.

Nu er jeg så på barsel, der er tre uger til termin, og jeg tænker, at hvis der ikke kommer sving i dineren nu, så kan jeg lisså godt lukke biksen. Så nu prøver jeg. Jeg har en tre kilos sparkende mini-ninja i maven og laver ikke en fløjtende. Might as well blog.

Hvad laver man så på barsel? Man smutter til Skt. Hans bål på Blågårds Plads og holder sognets trolde væk ved at sætte ild til nogle paller fra den lokale Netto og lade en pige, der fraserer lidt for skingert og ikke kan teksten, synge for til Midsommervisen. Alt i mens de små syge gangstere tænder bål i parken og råber "Vi knepper Danmark og heksen", når man går forbi. Ak. Det huer ikke en country girl særligt, altså. Men man føler sig meget lokalpatriotisk.

Blågårds Plads


Og så tager man billeder af sin mave. Tillad mig at at illustrere, hvor vanvittig meget, der er sket, siden jeg sidst skrev noget her:

Februar

Marts

April


Maj


Juni.
Jeg måler 1 meter og 15 i omkreds. Og nej, det er ikke et MJ-sørgebind, men seneskedehindebetændelse.