tirsdag den 30. juni 2009

Søstersolidaritet

Nogle kvinder har syttentusind mere eller mindre tætte veninder, som de ser hele tiden for at svælge i dame-emner og generelt være pigede. Sådan en har jeg mildest talt aldrig været. I ved, de der Sex-And-The-City-die-hard-Beverly-slyngveninder-vi-har-kendt-hinanden-siden-vi-gik-i-børnehave-typer. Not me. Piger er altså bare lidt vanskelige...yes? No?

Anyway. Når jeg så fra tid til anden befinder mig i rent kvindeligt selskab, kan det være svært at navigere. Men i dag var en undtagelse, og en rasende hyggelig en af slagsen. En venindes veninde havde for min skyld slæbt to kæmpe sorte sække med babytøj til huse, som jeg kunne få lov at sidde og rode i, samtidig med at de to skønne damer, et stk. søn og et stk. hund underholdt, sludrede og diskede op med kaffeslabberas. Gnidningsfrit, skægt og rørende at blive lukket ind i det lille Christianshavnerhjem.

Hvis der er en bedre måde at spendere en tropevarm tirsdag på, så har jeg aldrig hørt om den.

Tøjbonanza!
Malle, lille Calle og Helle. Og Lucifer, men han er hurtigere end sin egen skygge.


Broen var oppe. Jeg synes stadig, det er lidt spændende. Ja, jeg er fra landet.
Get your kicks on route 66.
Søstersolidariteten ville ingen ende tage: Resten af dagen gik med at fodre en anden kær, lidt heartbroken pige med mad, rødvin, kaffe og halvkvalte visdomsord om kærlighedens forræderiske væsen. Godt man kan dele lidt ud af sine erfaringer med knudemænd og andre frøer, man ville ønske, man ikke havde kysset (så meget).
Måske er piger slet ikke så vanskelige.

2 kommentarer:

  1. Afgjort vanskelige, helt afgjort.
    Jeg har ikke haft den der slynveninde gruppe siden folkeskolen, og i den her by kan man godt komme til at føle sig som lidt af en freak fordi man ikke har ca. 7 kvindelige sidekicks som alle bare er mega tætte.
    Jeg ved de findes, men jeg køber den alligevel ikke helt!

    Men i to, i er sgu good peoples, uden tøse drama og den slags fnidder.

    Og hey, tak for fugle perspektivet, det klæder alle!

    SvarSlet
  2. Jeg må jo straks tilslutte mig. Hellere en lille tæt vennekreds end en kæmpe og øhm, utæt(?).
    Med veninder er det HELT sikkert kvalitet frem for kvantitet i min bog!

    Og piger er generelt mere vanskelige. Men ikke de ornlige piger! Der er det easy breezy (beautiful cover girl) hele vejen, som i går!

    SvarSlet