Med far på arbejde

Da jeg var lille, var noget af det fedeste i verden at være med far på arbejde. Han kørte hele vejen til København, mens vi sad og sang med på radioen. Han tog elevatoren op i høje bygninger og afleverede sine billeder til folk med skrivemaskiner og lysborde. Der var en bager i en bestemt bygning, der altid duftede, og i elevatoren i den bygning var der et spejl, som damerne altid spejlede sig diskret i, før et ding og skydedørenes svush sluttede deres tur. Nogle steder fik man sodavand og blev spurgt, hvilken klasse man gik i, andre steder blev man bænket i en stol bag en stuepalme, mens de voksne snakkede. Nogle steder røg de cigaretter, andre steder duftede der af tryksværte. Og nogle gange var der tid til at gå på café og få croissanter.

Jeg håber, Viola vil synes det er ligeså spændende at komme med sin far på arbejde, når hun bliver stor nok.

I dag var vi ude og se mandens nye kontor, og måske er det fordi, jeg er lediggangen selv, måske fordi jeg gik lidt i barndom, men jeg synes godt nok, det var exiting.

Gæt en boulevard...

Torsdag dog.

I fart.

Nok verdens bedste fund i et glemt vægskab. Ever!

Udsigt. Ding-dong.