Nå, men sagen er, at jeg har jagtet et nyt betræk til den Voksi-pose, jeg arvede fra en sød veninde, men uden held. Der er damer nok på Trendsales, dba og qxl, som syr, men jeg kunne ikke overskue at lade en vildt fremmed jysk dame, der tager overpris, sy en i noget, der sikkert ville være gyseligt Marimekkoblomstret stof og en leveringstid på tre uger. Nogle gange vil man gerne have det mellem hænderne, inden man køber, ikke? Til mit store held behøvede jeg bare trisse ned i fantastiske Husflid på Blågårdsgade, hvor der lå bunkevis af hjemmesyede betræk. De koster godt nok 499,- men længere ned i pris tror jeg ikke, man kommer, med mindre man syr selv. Og det kommer jo lissom på ingen måde til at ske i dette årtusinde.
Jeg endte efter meget vægelsind med noget gult halvfjerdser-mønster, syet af dynebetræk, så det er blødt på den der helt lækre, brugte måde. Genbrug, når det er bedst...synes jeg!
Se lige deres fine logo..
Og så vil jeg i skizofreniens navn gå direkte fra denne skamløst frelste, lokalpatriotiske, miljøbevidste, retronørdede, lille-forretningsdrivende promovering til en stor, ond indkøbskæde. Vi nærmer os noget overgangskost herhjemme, og det betyder, så vidt jeg ved, mos i hele stuen. Derfor var jeg lige praktisk og gik i Rema1000, hvor de har den her voksdug til 39 kroner.
Det synes husmoderen dælme er et godt køb.
Uhhh, fin voksdug!
SvarSletHa ha - Ja et godt fund kan man jo ikke lad være med at prale af. Det da også en sej voksdug!
SvarSletåh at opdage en ny blog. skønt
SvarSletIh, tak Karina :-) Dejlig kommentar!
SvarSletPå tilfældig vis er jeg faldet over din blog .... og hey ... jeg købte to voksduge i Rema ... :-) føj hvor de stinker, når man åbner for pakken. Men efter et par dage, hvor åndedrætsværn kan være nødvendigt, er stanken væk, og man har den fineste dug - eller så fin som en voksdug nu kan være - til at beskytte bord mod det svinende festforetagende det er at få spist mad med barn på 1 år for bordenden.
SvarSletHej Monica, velkommen til! Hurra for moderlige voksdugshoppingtips... er glad for at høre, det virker bare lidt i forhold til sådan en lille madgris.
SvarSletHej jeg sidder her i Grønland, og ser dine fine voksi betræk. Som jeg kunne godt tænke mig at få. :) Kan man bare bestille eller hvordan fungere det? :)
SvarSletKnus U