I går blev jeg spurgt, hvad jeg ønskede mig i julegave, og det er altid et vendepunkt at få stillet det spørgsmål. For det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at der inden i mig bor en tykkindet lille nisse med sne på huen, konfekt i mundvigen og gavekriller i maven. Jeg ælsker jul, traditioner, hemmeligheder, gavekøb og alt det der. Og selvom jeg har mange meninger om den massepsykotiske forbrugerjul, selvom jeg synes, det er alt for tidligt med julekatalogerne i oktober, og selvom jeg græmmede mig, da jeg købte kalenderlys i Netto, før kalenderen overhovedet pegede i retning af december, så begynder jeg altså at overgive mig nu. So sue me.
På min formiddagstrilletur så jeg den her i boghandlerens vindue - og kom vist nok til at hvine lidt af fryd. Prøv lige at se den tatovering! Jeg bøjer mig simpelthen i støvet for fans i den liga (selvom det, hvis det nu var mig, nok havde været en Dylan-tatoo). Bogen skulle også være ret interessant. Om ikke andet kan man da svælge i sin egen ungdom.
Julegaveønske I:
.jpg)
.jpg)
Og så, fordi I er så søde, får I lige et par valgplakater mere - for det er og bliver komisk. Det har intet at gøre med julegaver, med mindre, man ønsker sig et grammatikkursus og en venstreorienteret lakridspibe (hmmm, måske..?)
.jpg)
.jpg)
God lørdadadada.
.jpg)
Ej hvor vildt!! Så er man satme die hard fan! Men det er garanteret en grineren bog med en masse røvere fra vores ungdom. Ak den svundne ungdom. Godt de skriver bøger, så man kan læse om sin fortid, når man bliver gammel og dement. (Eller bare husker halvt så dårligt som mig. Jeg ønsker mig den vist også he he.)
SvarSletOg p.s. Jeg glæder mig også sindssygt til jul hvert år ved denne tid. Men det ender altid med, at for meget nisseri alt for tidligt ædelægger mit jule buzz. Og når så julen er overstået, bliver jeg trist over, at jeg ikke nød den mere. Hvert år. Suk.
SvarSletEgentlig har jeg altid været glad for ikke at have været teenager i 90'erne (mest pga. den udefinerbare mode besat af stornumsede jeans i starten af årtiet og senere polyester), men da jeg hørte et interview med Ditte Giese, der talte om ubekymretheden, fik jeg lyst til at læse bogen og drømme mig tilbage til jeg gik i 1. og synes Katja fra 7. var vildt flot.
SvarSletDitte
OMG, folk hed faktisk Katja dengang...hvor underligt egentlig. Og ja, jeg husker det som et relativt ubekymret årti. Ingen Berlinmur, ingen terrorisme, ingen liberal dødsregering. Og dog... jeg husker noget med Jaques Chirac, der lavede atomprøvesprængninger. Men måske var det bare fordi, ens problemer begrænsede sig til, hvem der kyssede hvem, og hvorfor man var en spade til naturfag.
SvarSletPS: Man bliver ALDRIG for ung eller gammel til Beverly.
Uhh, jeg er også en julegris og også en KÆMPE Beverly fan. Har endda bøgerne, og test-bogen :' Er du Dylans type?'.
SvarSletKarla
Fie, hvor har du set de strømper, og hvad var prisen?
SvarSletHVIS det skal være, så skal det være den vilde Dylan, selvfølgelig;-)
Jeg ved ikke, hvad de kostede...men de lå i vinduet hos Invasion på Købmagergade, oppe ved Nørreport.
SvarSletOg ja. Dylan, den martrede bad boy, som man så gerne vil redde fra hans eget knuste hjerte. Bare man får en tur på motorcyklen og et skævt smil. Same old story, godt at drømme om, dumt at gøre.
Jeg må kigge ind i den butik.
SvarSletHmmm...jeg tror nu mest at drømmene om at redde andre handler om at ville redde sig selv;-) Perspektiver, de vil altid være forskellige fra menneske til menneske. Jeg så ham mest som et spejl og har egentlig altid været glad for dem der turde mere end bare gå ind i mit liv i deres drømme:-)
Men jeg forstår godt hvad du siger...
Hvor er den uglevest bare skøn med skøn på.
SvarSlet