mandag den 25. januar 2010

Søer og sol


Min yndlingsskulptur, som hedder Siddende Unge Mennesker, tror jeg. Nogle gange synes jeg, det ser ud som om, de er ved at gå fra hinanden, andre gange diskuterer de noget meget alvorligt og andre gange igen sidder de bare og hænger ud og er unge. Skulpturen er fra 1942, så mon ikke den er besættelsesrelateret? Man binder os på mund og hånd.


Så pænt det er, og mærkeligt. Jeg ved godt, at der ikke er mere vand i søerne, end man kan stå på bunden og kun få våde bukser, men en barnevogn på isen, alligevel..? Til sommer er der ingen, der vil fatte, at man bare kunne vade henover det hele.


Hvem der bare havde en kælk og en flyverdragt og var ti år gammel...


Hende her talte ikke særlig pænt til sin mand, og sagde: "Ole for helvede, vi skal da ikke have cyklerne med ud på isen." Ole svarede: "Jo vi skal, kom nu." Damen sagde: "Det er da åndssvagt." Og så fulgte hun efter Ole, som straks satte sig op på sin saddel og red ud i solnedgangen.

Det var lidt synd for Ole, men han nød da sin iscykeltur.

4 kommentarer:

  1. Fine solrige vinterbilleder!
    Jeg gad også godt kælke! Om et par år når vores unger er store nok, går det løs!!

    SvarSlet
  2. Haha, jeg elsker, når man hører andres samtaler og trækker på smilebåndet. Stakkels Ole.

    Ditte

    SvarSlet
  3. hahaha god samtale gengivelse! damen var vist lidt bange hva'? Så er det bedst at skælde ud, det ved alle og enhver!
    jeg har flere gange set folk skøjte afsted med barnevognen foran, det går stærk og ser virkeligt ud til at det er sjovt! :)

    SvarSlet
  4. Det er da Ole, der har fat i den lange ende der! Hvorfor cykle på isen, det er sgu da ånsdavgt? Fordi man kan, og fordi man ikke plejer at kunne! Genial gengivelse af en meget filosofisk dialog, når man altså lige selv drejer den hen til det :-)
    Smukke billeder!

    SvarSlet