tirsdag den 26. januar 2010

Skræk og rædsel

Man bliver holdt til ilden af det her bloggeri, skal jeg love for. Jeg har fået en udfordring af Det Forkromede Overblik, og før du tænker, at det lyder som noget metafysisk, så kan jeg berolige med, at det blot er en anden blogger, som jeg ikke ved, hvad hedder. En mandlig blogger (Hvad!? Findes de? Lever Elvis så også endnu?), som har skrevet et fedt, detaljerigt indlæg om alt det, man er bange for. Som barn, som teenager, som voksen. Og nu vil dette Overblik så gerne vide, hvad mine fobier er. Om jeg tør skrive om det?

Så jeg har tygget på min egen angst, om man så må sige, og kommet frem til, at det sgu da er et helt vildt personligt spørgsmål. Først blev jeg lidt paranoid. Hvorfor vil han vide det? Jeg skal i hvert fald ikke udlevere nogle farlige nøgler til folk, så de kan skræmme mig fra vid og sans. Men så blev jeg lidt mildere stemt. For jeg tror, vi alle sammen deler en del fobier. Eller ting, vi behændigt og i stilhed undgår, fordi de ikke liiige gør os specielt trygge.

Så here goes. Fies 3 fobier:

Universet an sich. Jeg får det faktisk dårligt at af se sådan nogle HD-agtige astronaut-tv-programmer om planeter, solsystemer og sorte huller. Hvor andre sidder helt ude på kanten af stolen og synes, det er det smukkeste, mest mindblowing, de kan kigge på, så har jeg mest lyst til at finde en at holde i hånden - eller stikke fingrene i ørerne og råbe lalalalala meget højt. Uendelighed? Sort, sort, sort uendelighed? Ja, jeg kan altså ikke finde på noget, der er mere scary end det. Så jeg går lige ud og laver kaffe, mens du ser det der...

Højder. En fobi, jeg deler med ustyrligt mange andre, men som ikke desto mindre er virkelig væmmelig. Højdeubehaget inkluderer også en vis flyskræk. Så sidder man der med intet andet end plademetal mellem sine fødder og tusindkilometervis af sugende, hvid luft. Det handler ikke om motorstop eller fulde piloter eller Bermudatrekanter. Det handler om højde. Mange har sagt (med hovedet medfølende på skrå og et let overbærende, pisseirriterende smil), at "sådan har de det da også, når flyet letter og lander." Jo tak, men jeg vil bare gerne ned. NU.

Gyserfilm. Arh, Fie, det er jo meningen, man skal blive bange! JA. PRÆCIS. Derfor lader jeg kategorisk være med at se dem. Den sidste, jeg så, var Excorcisten på en dårlig VHS-kopi for mange år siden, og i dag kan jeg ikke engang skrive E-ordet uden at min puls stiger. I fjorten dage efter kunne jeg ikke sove, uden lyset var tændt. Sidste år blev jeg dog lokket med ind at se "Børnehjemmet" af ham der med Pans Labyrint. Hvorfor jeg sagde ja, er beyond me. Titlen alene, altså. Ja, det var så mig, der decideret skreg i biografen... Under denne kategori må også gå Lars von Trier som sådan. Nej, det er nok egentlig mere vrede, jeg føler for ham. Måske er han genial. Måske er han en komplet ragende vanvittig sociopat, der elsker at få folk til at gå ud af deres gode skind.

There you have it. Bestod jeg?

Udfordringen skal sendes videre, så... Natascha, Linen Ud og Grahvad, er I friske?

9 kommentarer:

  1. Jeg må heller ikke se gysere, Flo. Altså, det er en regel, jeg har lagt på mig selv. Jeg bliver så hyperparanoid - jeg er stadig paranoid efter de gysere, jeg så som teenager, før jeg fattede, at man jo bare kan sige "NEEEEEEEEEEJ" til gyserfilm. Om jeg begriber, hvorfor nogen kan NYDE at være bange???

    SvarSlet
  2. Universet... var der noget der kunne få mig til at hyle da jeg var barn, var det at tænke på universet.
    Jeg kan godt klare dokumentarer og sci-fi nu, men jeg skal stadig ikke tænke så meget over det før jeg får total angst.

    SvarSlet
  3. Det med universet har jeg det lidt ambivalent med. På den ene side er det vildt angstprovokerende, på den anden über spændende!

    "Men det er jo den sikreste måde at rejse på?" ..Ja ja, FUCK dig! Så kan DU falde ned!

    Jeg kan godt li at se gysere, men jeg må (og burde VIRKELIG) ikke! Både Manden og jeg bøder for det senere!!

    SvarSlet
  4. Hey Flo - Godt gået, men det virkede faktisk som om du var mest angst for at skrive hvad du var bange for?;-D Spøg til side. Da jeg valgte dig, var det dels fordi jeg først for nyligt er faldet over din blog, men allerede synes du skriver drøngodt, og jeg tænkte bare, at jeg var nysgerrig efter hvor det endte, hvis du så sendte stafetten videre til tre?

    SvarSlet
  5. Overblik: Jo tak og tak. Tja, jeg kunne nok godt have fyldt et par sider med filosofiske grunde til at være angst for at dele ud af sig selv, men der må være grænser for selvsvælgeriet :-)

    Og jeg skal sende den videre? Øhmmm...øjeblik.

    SvarSlet
  6. Åh ja - ja er også lidt angst for universet. Og uendelighed som sådan! Min hjerne begynder at slå krøller og jeg får sug i maven, når jeg tænker på det. Også det med at der var ingenting før universet opstod - altså, hvad er nu det for noget!? Føj for den lede.

    Tak for tagget - jeg udspekulerer lige mine fobier og afslører dem i aften ;o)

    K.h. Natascha

    SvarSlet
  7. Tak for udfordringen. Jeg skal gøre mit bedste for at delagtiggøre omverdenen i mine neurotiske tendenser;-) Angst for højder og gyserfilm har vi vist til fælles, men mon ikke jeg kan ryste noget andet ud af ærmet.(Gad vide hvad sådan en en fobi for universet mon kaldes?) Godt nok har jeg en deadline af de større lige lige rundt om hjørnet, så det kan godt være der går et par dage. Men det er helt rart med en sådan en "bunden opgave" :-)Kh Line

    SvarSlet
  8. Ja, tak for stafetten. Jeg vender frygteligt tilbage og sender den videre inden så længe, håber jeg.

    :)

    SvarSlet
  9. Så er stafetten samlet op og givet videre! Tak for en meget udfordrende tag-tur. :)

    SvarSlet