Skræk og rædsel

Man bliver holdt til ilden af det her bloggeri, skal jeg love for. Jeg har fået en udfordring af Det Forkromede Overblik, og før du tænker, at det lyder som noget metafysisk, så kan jeg berolige med, at det blot er en anden blogger, som jeg ikke ved, hvad hedder. En mandlig blogger (Hvad!? Findes de? Lever Elvis så også endnu?), som har skrevet et fedt, detaljerigt indlæg om alt det, man er bange for. Som barn, som teenager, som voksen. Og nu vil dette Overblik så gerne vide, hvad mine fobier er. Om jeg tør skrive om det?

Så jeg har tygget på min egen angst, om man så må sige, og kommet frem til, at det sgu da er et helt vildt personligt spørgsmål. Først blev jeg lidt paranoid. Hvorfor vil han vide det? Jeg skal i hvert fald ikke udlevere nogle farlige nøgler til folk, så de kan skræmme mig fra vid og sans. Men så blev jeg lidt mildere stemt. For jeg tror, vi alle sammen deler en del fobier. Eller ting, vi behændigt og i stilhed undgår, fordi de ikke liiige gør os specielt trygge.

Så here goes. Fies 3 fobier:

Universet an sich. Jeg får det faktisk dårligt at af se sådan nogle HD-agtige astronaut-tv-programmer om planeter, solsystemer og sorte huller. Hvor andre sidder helt ude på kanten af stolen og synes, det er det smukkeste, mest mindblowing, de kan kigge på, så har jeg mest lyst til at finde en at holde i hånden - eller stikke fingrene i ørerne og råbe lalalalala meget højt. Uendelighed? Sort, sort, sort uendelighed? Ja, jeg kan altså ikke finde på noget, der er mere scary end det. Så jeg går lige ud og laver kaffe, mens du ser det der...

Højder. En fobi, jeg deler med ustyrligt mange andre, men som ikke desto mindre er virkelig væmmelig. Højdeubehaget inkluderer også en vis flyskræk. Så sidder man der med intet andet end plademetal mellem sine fødder og tusindkilometervis af sugende, hvid luft. Det handler ikke om motorstop eller fulde piloter eller Bermudatrekanter. Det handler om højde. Mange har sagt (med hovedet medfølende på skrå og et let overbærende, pisseirriterende smil), at "sådan har de det da også, når flyet letter og lander." Jo tak, men jeg vil bare gerne ned. NU.

Gyserfilm. Arh, Fie, det er jo meningen, man skal blive bange! JA. PRÆCIS. Derfor lader jeg kategorisk være med at se dem. Den sidste, jeg så, var Excorcisten på en dårlig VHS-kopi for mange år siden, og i dag kan jeg ikke engang skrive E-ordet uden at min puls stiger. I fjorten dage efter kunne jeg ikke sove, uden lyset var tændt. Sidste år blev jeg dog lokket med ind at se "Børnehjemmet" af ham der med Pans Labyrint. Hvorfor jeg sagde ja, er beyond me. Titlen alene, altså. Ja, det var så mig, der decideret skreg i biografen... Under denne kategori må også gå Lars von Trier som sådan. Nej, det er nok egentlig mere vrede, jeg føler for ham. Måske er han genial. Måske er han en komplet ragende vanvittig sociopat, der elsker at få folk til at gå ud af deres gode skind.

There you have it. Bestod jeg?

Udfordringen skal sendes videre, så... Natascha, Linen Ud og Grahvad, er I friske?