Tænk, at man kan hidse sig op over den slags. Oh well.
Den her er fra Rema1000. Det underligste er, at de ikke også har skrevet "camping vognen" og "værk stedet"..
Apropos sprog og den slags, så faldt jeg over den her på politiken.dk, hvor de jo altid er klar på en historie, der lugter lidt af noget med Dr. Livingstone og National Geographic og eventyr i khakibukser, I pressume.
Aber har åbenbart et sprog, man kan afkode. Boom boom, siger jeg bare.
Abeordbog:
'Boom': Pas på, en gren falder, flyt dig!
'Boom-boom': Kom her
'Krak': Pas på - en leopard!
'Krak-oo': Pas på (generel advarsel)
'Hok': Der er en stor ørn deroppe
'Hok-oo': Noget bevæger sig deroppe
'Boom-boom, krak-oo, krak-oo': Pas på - faldende træ
'Boom-boom, hok-oo krak-oo hok-oo': Vi er i nærheden af en anden abeflok
Kilde: The Independent/Politiken
Uh, jeg kan også hidse mig op over det der med sammensatte navneord. Jeg er helt derude, hvor jeg overvejer at slette facebookvenner, der u sammen sætter i deres status opdateringer (aaargh).
SvarSletSå kan jeg jo samtidig skille mig af med dem, der skriver sgu med k.
JA! Sgu med k er simpelthen for dumt.
SvarSletNå, det er da helt rart at konstatere, at jeg ikke er den eneste krakiler når det gælder sammensatte navneord. Er det noget folk henter fra engelsk, mon?
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletI har sku helt ret. Det er simpelt hen for ånds svagt!
SvarSletMen også temmelig morsomt.
Eller med q!!
SvarSletOg knus med z, får mig lyst til at skælde ud!
Er jeg den eneste her der ikke engang ænser sådan noget? Jeg kan hverken hidse mig op over sammensatte ord, forkerte kommaer eller overdreven brug af udråbstegn eller smileys ;-))!! Til gengæld blev jeg en anelse pikeret over at Politiken, lige under den artikel om aberne, bragte en usandsynlig fordomsfuld artikel om "kønne men hidsige" kvindfolk! Skrevet omtrent i samme zoologiske perspektiv som den om aberne, bare mere nedgørende.Krak-uuu til den slags mandschauvanistisk journalistik siger jeg bare!
SvarSletDer er absolut intet i vejen med at være et pernittengryn. Det er så trist, så trist at se folk voldtage det danske sprog!
SvarSletMin yndlingsaversion er, udover overdrevent brug af udråbstegn og kommafejl, når folk skriver ligger i stedet for lægger. Eller yngling i stedet for yndling.
Jeg kan (nødtvungent) se igennem fingre med det, når det er venner og bekendte, der skriver den slags sludder. MEN - jeg bliver decideret harm, når aviser og blade overser disse, i mine øjne, sproglige katastrofer. Hvordan fanden kan man kalde sig journalist, hvis ikke man kan holde styr på noget så elementært?!
Uh, jeg kan virkelig også blive en stram tante, når jeg ser den slags! Eller når man rører, kører og lærer uden r.
SvarSletFedt, at vi alle nu er i stand til at kommunikere med aber.
Ditte
LinenUd: haha, kan se, du har ændret din blogtitel i protest... og jeg må jo indrømme, at jeg godt ved, du ikke er alene med det, du siger. Rigtig mange mennesker ser slet ikke de sproglige fejl - og rigtig mange af dem er også revnende ligeglade. Men når man har det skrevne ord som sin metier, kan man ikke tillade sig at sløse med sproget, synes jeg. Man har fandme pligt til at behandle det ordentligt, hvis ikke med stavemåder, så med grammatisk korrekthed som minimum. På den anden side er sproget jo også en levende organisme, som udvikler sig og ændrer sig - blandt andet på fejl, som bliver til gængs brug. Mayonnaise-krigen var et godt eksempel. Folk kunne ikke rumme den franske stavemåde, så majonæse blev mere og mere almindeligt, indtil Dansk Sprognævn måtte overgive sig.
SvarSlethehe, nej titlen er skam ingen protest -den blev ændret for flere dage siden i et sjældent anfald af selverkendelse. Og jeg synes skam også at det er godt, at der er nogle til at holde den grammatiske fane højt og sikre at vi ikke om nogle år har slettet samtlige vokaler og 28 forskellige smileys i stedet erstatter alfabetet.Desuden vi har jo alle vores pet-peeves (-undskyld anglificeringen ;-)
SvarSletJeg kan ikke klare når folk skriver majonæse.
SvarSletJeg er nok gammeldags.
Og skrid så, dit dumme underlag!
Jeg har hørt at det er sms'ernes skyld at vi skiller alting ad. Fordi de indbyggede ordbøger ikke kan rumme sammensatte ord. Uhyggeligt at tænke på hvordan det har inficeret vores måde at skrive på. En rigtig hverdags-gyser (bindestreg fra mig til dig).
SvarSlet