Tingfinderting

Da jeg var lille, elskede jeg Pippi Langstrømpe. Det gør jeg sådan set endnu. Dengang identificerede jeg mig med hende på et plan, der intet har at gøre med nutidens/voksenhedens blik på Pippi - I ved, det feministiske barn, outsideren, rebellen, overleveren, alt det dér - men helt barnligt konkret, fordi hun var 1) rødhåret og 2) tingfinder. Alt det andet forstod jeg først senere, og så passede spejlbilledet ikke nær så godt længere. Lidt måske.

Jeg var og er nemlig lidt af en tingfinder...

Derfor elsker jeg Found Magazine. Nogle af jer har måske klikket på linket her ude i siden, andre gider måske snart ikke høre mig ævle om det mere. Men for hulan. Found Magazine er en samling af opsamlinger, helt bogstaveligt talt. Folk, der finder tilfældige noter, sedler eller billeder, sender dem ind, og så kan man få lov at kigge med. Det er nogle gange rørende og altid skægt. Synes jeg.


Faktisk gik jeg forbi et tabt postkort den anden dag, som jeg ikke samlede op, og jeg fortryder det virkelig nu. Jeg nåede at se, der stod "Kære mor" med sirlig skrift i rød kuglepen. Åh, hvor ville jeg gerne se, hvilken hilsen, mor skulle have, men måske aldrig fik?

Apropos spildte chancer, kender I så det med at fortryde, man ikke tog et billede? Jeg har sådan en indre liste over fotos, jeg skulle have taget, som jeg kan gå og ærgre mig over - og heldigvis bruge den ærgrelse som benzin til at få kameraet op af lommen, når jeg ser noget, der skal foreviges. Et af dem var ved et center for spiseforstyrrelser, hvor døren åbenbart smækkede, så nogen havde klemt en gaffel ind for at holde den åben. Meget poetisk.

Og så lige et skønherligt link, hvor man kan hente Pippis Malebog og selv farvelægge Ingrid Nymans fantastiske tegninger. Her.