De sidste dage har været lidt et limbo mellem de to tilstande. Ovre på Emmes Weblog læste jeg en række gode råd til den stagnerede blogger, som virkelig ramte plet - en af dem er, at man skal have en god linkpusher, som altid kan levere inspiration. Og da vi i går sad i sofaen med thai-take-away* og The Fabulous Baker Boys i fjerneren, benyttede jeg lige lejligheden til at (gen)finde Jeff Bridges' hjemmeside, som er ret så fantastisk og fin.
Manden har åbenlyst en del flere talenter end skuespillet. Musik, fotografi, doodles, tegninger og en masse små observationer, empatiske holdninger og uhøjtidelig selvpromovering. Hvis jeg var stjerne, ville jeg være som ham. Hjemmesiden er lidt et kaos i orden - der bliver ved med at dukke små tegninger op, man kan klikke på og komme videre til noget andet pudsigt eller interessant. Gad vide om han sidder og sætter det hele op selv?
Han linker til sin mor (en tegning, hvor der bare står "mom"), han linker til gadekunst, musikere, gode sagers tjeneste, film, han er med i, fjollet merchandise...alt muligt.
Under kategorien stuff er et sandt linkbonanza. Nogle af dem har jeg set før, men der er også nye fine ting, som f.eks. en samling af tongue twisters fra hele verden. Vidste du måske, at det var svært at sige "hvor er dine høns, bror?" på swahili? Kale kakuku kadogo ka kaka kako wapi kaka?
Eller hvad med disse fantastiske billeder fra et fængsel i Arkansas
Måske er selveste The Dude min linkpusher? Who knew..?
PS: Kender I i øvrigt det med, at en håndskrift nærmest er bedre end et førstehåndsindtryk? Jeg kan ikke lade være med at synes, manden må være rar og sjov og god, bare ved at se på hans fine håndskrift. Sådan har jeg det også med min egen mands skrift. Jeg kan få hjertebanken bare af at se på den.
*Jeg bestilte noget, som hed Bet Phat Prick, efter at have grinet i et par minutter. Det var and med chili og basilikumsnask, så det var ikke fordi, jeg ikke kunne lide det, men man er jo noget spændt på, hvad og hvem der kommer til ens dør, når man bestiller noget med det navn. Vi forestillede os en stor fyr med en virkelig dårlig attitude - sådan en, der enten siger "her har du din mad, spade," eller møver sig ind i gangen og siger, "nå, hvasså dér, jeg bliver lige og spiser med, ik". En bet phat prick.
Hillemænd, det var dog en prægtig hjemmeside! Har egentlig søndagen fuld af praktiske gøremål, men jeg er da gået helt i stå efter du har linket til den side! Jeff Brides er just blevet en cool kendis i min bog!!!a
SvarSletEijh, det var skidt! Her sidder jeg med ting der skal gøres færdige, og så smider du sådan en lækkerhedsophobning lige foran min forlystelsessyge næse.
SvarSletWauw. Må se om jeg kan styre mig, til jeg er færdig med at skrive keeeedelig artikel. Jeff Bridges kan få lov at være den gulerod, der trækker mig hurtigere igennem. Så tak for ham!
Det er da ikke en skidt linkpusher at have!
SvarSletGlæder mig forresten til at se ham i Crazy Heart, jeg tror det er ved at være oscar tid for The Dude...
Åh nej, jegkan næsten ikke tåle at se, at jeg har glemt et G i Bridges...
SvarSletTak skal du have for anbefalingen! Det var dog en skøn hjemmeside. Jeg har elsket Jeff Bridges siden The Big Lebowski, men nu elsker jeg ham lidt højere. Herligt!
SvarSlet/marie
Jeg elsker, når madsteder og retter lyder totalt suspekte. Mit lokale Thai take away sted hedder Phat Phuc, og jeg nyder gerne en omgang Ho Fun.
SvarSletFie, jeg har tagget dig. Og det er ikke en af de sædvanlige. Det var M der begyndte!
SvarSletSe mere henne i Undreland, og på forhånd undskyld!
@Malle: Ja, glæder mig også. Det er på tide med den Oscar!
SvarSlet@Anne: Hahaha, Phat Phuc. Der ville jeg gerne spise!
Åh, netop som man troede at the Dude ikke kunne blive mere cool... Hurra. Her kommer jeg snart på besøg igen.
SvarSlet