Mandagslinks - fuld af peps

Så er det mandag igen, og Dineren har været helt stille siden sidste uge. Det kan ses på besøgsstatistikken og kommentarerne, som ebber ud. Og det kan mærkes i samvittigheden.

Men sagen er, at horisonterne åbner sig ligeså stille. Barnet bliver ældre, lyset længere, sommeren mere tilstedeværende på alle mulige fysiske og metafysiske planer. Detaljefascinationen, som vel i en eller anden grad kendetegner Dineren, fordamper lidt. Eller har i hvert fald ikke førstepladsen længere. Man kigger op og ser nogle større ting, noget socialt liv, en fremtid som man er begyndt at føle, man har lidt kontrol over. Eller kan få det.

Gav det mening?

Anyway. Jeg holder ikke op med at blogge, næ nej. Måske er der bare lidt længere mellem mine posts. Her viser Mandagslinks virkelig sit værd, det holder mig til ilden (og tasterne). Jeg ser mange bloggere skrive om det præstationspres, der følger med at have mange læsere og få mange kommentarer, og jeg vil ikke hoppe i den fælde, selv om det napper i stoltheden og giver følelsen af at blive overhalet, når blogroll'en med alle de andre opdateres dagligt med vildt spændende ting.

Jeg lover at blive ved med at blogge, men leve skal jeg også, nu hvor det endelig spædt og usikkert føles, som om jeg kan. Ellers er der jo heller intet at skrive om.

Og lad os så komme i gang med Mandagslinks. Som i dag lugter lidt af forbrugsfest, og jeg håber, I vil klikke jer rundt på de nævnte webshops.

Men først en fin oplevelse.

Det er 20 år siden, Jim Henson døde, og hvor har den mand dog gjort meget for os. Hvem er din yndlingskarakter? Miss Piggy? Onkel Rejsende Mac? The Cookie Monster? (Min er Sprocket, den plagede hund fra Fragglerne) Uanset hvad, så er her nogle rørende og sjove klip fra hans begravelse, hvor stemmerne bag dukkerne giver et nummer eller fem.

Og så en lille quiz. Kan du se, hvem denne hattefyr er?

Smil. Så kan vi vist gå videre til pæne-ting-man-gerne-ville-eje-hvis-man-havde-nogen-penge-delen.

Jeg får jo aldrig taget den Mac med ud i verden, så måske man skulle købe sig en notesbog og en blyant og lære sin håndskrift at kende igen? Gør folk det mere? Eller er det kun noget, de siger, de gør?

Den er fin

Og så noget anderledes digitalt: Jeg har i flere år nu været helt forgabt i et selvhøjtideligt, russisk designkollektiv, som laver nogle gange grimme, andre gange gennemført geniale gadgets. Er det ikke sådan med russere? Nogle gange smutter det med god smag virkelig for dem, andre gange revolutionerer de et eller andet...? Nå ja. Lad mig da endelig generalisere.

Men i hvert fald kommer der en dag, hvor jeg får råd til dette ur. Snart, forhåbentlig, snart. Verbarius, hedder det, og det skriver tiden med bogstaver, som man ville sige det, i stedet for tal. Altså: Klokken er "femten toogtyve", "kvart i syv" eller "midnat". Det har fem indbyggede sprog: Engelsk, tysk, fransk, spansk og russisk. Og man kan uploade alle andre sprog til det, hvis man hellere vil se tiden på eskimoisk. Er det ur lavet til mig eller hvad?

Nogle gange finder man bare en side, som indeholder så mange fine sager, at man må reklamere skamløst og vise sytten af deres produkter frem. Sådan er det lidt med Think Geek, som du, din nørd, sikkert kender i forvejen. Hvis ikke, så klik da her.

Her kan man blandt andet købe koffein. Jeg foretrækker min dosis i en tre-fire kopper velbrygget kaf' i løbet af en dag, mens andre hellere vil have deres skud peps i en anden, mere skjult form. Var det f.eks. noget med slikkepinde, der smager af bacon og ahornsirup - inklusiv et skud koffein? Nej? Nå, men hvad så med beef jerky, spiked up med koffein? Eller koffein-mundspray? Nå, heller ikke. Hvad man imidlertid-måske-eventuelt-kunne-presses-til-at-fundere-over-at-overveje-at-synes på en god dag, er disse Java Pops, som er små slikkepinde/rørepinde med smag af forskellige kaffevarianter. Problemet er så bare, at der er 60 mg koffein i. Keep away from children.

Gisp, mand

Hos samme biks har de noget, som jeg har tænkt mig at bestille med det flunks. Flunks? Ja, lad os sige, at det er et ord. Men altså, det er en madskål til babyer og børn, som jo har det med at efterlade et omvendt krater af en eksploderet madbuffet omkring sig, hvorend de putter noget i munden. Men den her kan de små krapyler ikke spilde af. Og så er den sjov at lege med. Sejest.

Den roterende skål

Vil du se, hvad den kan, så tjek det her link. Hende, der speaker salgstalen, er simpelthen så oppe at køre, at man skulle tro, det var løgn. Det er virkelig vildt. (Jeg har hende mistænkt for at have gumlet på noget af det der beef jerky.)

Apropos koffein, så faldt jeg over noget, som jeg ikke tror, jeg ville gå med, for kemi og fysik og den slags var sort snak for mig, dengang der var nogen, der synes, de skulle undervise mig i dét. Det ville være falsk reklame. Men se lige, hvor fin og fjollet en idé, det er.

Koffein-molekyle-halskæde. Man kan også få endorfiner, ostrogen, serotonin og ...rødvin

Og så er vi nået til enden, dér hvor Ugens Darth bor. MEN. Sidst blev jeg jo rettet i løbet af fem minutter. Darth er en titel, altså ligesom Lord eller Lady eller Kammerherreinde (!), så vidt jeg har forstået. Så det er ikke særlig specifikt, hvis det skal handle om manden med astmahjelmen. Men Ugens Vader lyder jo som om, det er Ugens Waders, altså. Kan I se det for jer? Fiskemagasinet "Ude med snøren" præsenterer: Waders med indbygget lyssværd til specielt vanskelige fisk..... nej, vel?

Jeg tror, vi skal kalde det noget helt andet. Noget, der dækker over, at det 1) handler om Star Wars og 2) handler om dingenoter. The Darkest Side? Star Fails? Dippedut Wars? Hvad end det er, så er her ugens udgave:

Kan købes her. Og velbekomme da.

PS: Wookie Cookies!

Mandagslinks, foto edition

Jeg er langt fra fan af den der krumme-tæer-mobbe-humor, hvor man griner af andres fejl og kiksetheder - eller værre: Grov-udstiller sine egne, så vi rigtig kan være sammen om at dyrke den dårlige smag i realismen og sarkasmens navn. "Harh harh, hvor er jeg grim/middelklasse-agtig/utjekket/Frank Hvamsk, men jeg er stadig bedre end dig, for jeg kan se det selv." Jeg bliver gal og får ondt i retfærdigheden af det.

Men den her side er nu lidt sjov. For det er folk selv, der sender deres evindeligt mærkelige, ufrivilligt freudianske, knallerthårstouperede familiebilleder ind, og hvis der er noget, vi alle sammen har, så er det da et underligt familiebillede et eller andet sted.

Først en familie, der virkelig har et patriarkproblem...

...en, hvor det sorte får er pacifist...

...og en, der har forstået selvironiens skønhed. Forhåbentlig.

Se masser af awkwardness her.

Der ser ud til at være et lille fototema i dag, kære læsere. Der er vel ikke Copenhagen Photo Festival for ingenting? Næste sag er en samling fotos fra starten af 1900-tallet, autochromes, hedder de, og de er en del af franske Albert Kahns dengang imponerende projekt med at tage billeder i hele verden. Han gjorde det, og han gjorde det oven i købet i farver. Billederne har åbenbart været gemt lidt af vejen, så vidt jeg kan forstå, og det gør det jo bare endnu bedre, at man nu kan få lov at se verden af i går i andet end støvet sort/hvid.

Se f.eks. den franske Madame med moppen Colette her... er de ikke søde? De minder mig om sangen om Hubertus.

Eller hvad med Hr. og Fru Træsko her?

Eller Irak i en helt anden tidsalder?

Se mere her.

Næste levende billede, bogstavelig talt, er Alexa Meade, som tager fotos, der ligner malerier, fordi de er fotos af mennesker med maling på. Forvirret?

Klik her. Det er ret fantastisk.

Og mens vi er i jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-tro-afdelingen, kan man passende se her.

Foto eller maleri?

Og så, lidt uden for kategori, kommer her noget, som vækker minder for mig. I min barndoms/ungdoms biograf hang der, så længe jeg kan huske tilbage, en masse polske filmplakater, som var nogle helt udsyrede malerier. De beskrev filmen, men i et helt, helt andet formsprog end det, man var vant til fra amerikanske film, hvor tre vrede/bange/sexede/whatever closeups af ansigter med noget, der eksploderede/fløj ud i rummet/blev stjålet bagved var måden, man lavede filmplakater på. De polske var nærmest fri fortolkning, nærmest kunst.

Frem til pointen: Her er en lille samling af foreign movie posters, og det er en ynk, som de bliver kommenteret i billedteksten. Så fat dog, at det det interessante ved dem ikke er det, de viser, men hvordan, de viser det. Kan du stave til k-u-l-t-u-r-k-l-ø-f-t, americano stupido? Nå, *host*, undskyld.

Tag et hurtigt kig

Og SÅ har vi vist også set nok lysbilleder for i aften, hva?

Derude på internettet bliver jeg VED med at falde over Star Wars-relaterede ting og sager, hvilket egentlig er mærkeligt, for jeg har måske kun set filmene et par gange eller tre, og ja, det ER jo nørd-heaven, det univers, men altså... Jeg er nok lidt mere fascineret af hele hypen omkring det - de uendelige myriader af galakser af dimser, der har med Star Wars at gøre, izær med ham der manden med astma og den sorte hjelm, som viztnok er nogens far, ing? For det er sgu ikke småting. Så i erkendelse heraf kan jeg jo passende lave en underafdeling af Mandagslinks, helliget the dark side. Så, uden videre snak, aflsutter jeg hermed med at præsentere...ta tah:

Ugens Darth

Køb ham her, og få en Yoda-platte med i købet

Stavefejl

Der er de stavefejl, man bare ikke kan undgå at se...

Og så er der dem, man lige skal kigge efter en ekstra gang.

Mandagslinks og tak

Jeg har nu rundet 60 faste læsere. Og med dem fået en del Kejserens Nye Klæder-komplekser. Det er lidt ligesom jeg har det med ris. Der er lizzom bare så mange af dem på en gang, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal gribe det an...

Præstationsangst, med andre ord.

Jeg troede seriøst ikke, der var 60 mennesker, som gad at læse med. Det sætter unægteligt indholdets svingende intimgrad i perspektiv, men slette det hele kan jeg ikke, så jeg gentager, hvad jeg sagde engang: Jeg tilskriver bloggens indhold en øvelse i at stå ved mig selv. Er blevet bedre til det, og er også blevet rusket så grundigt af livets gang det sidste års tid (selvom det ikke altid er beskrevet her), at det eneste, der giver mening, er at bruge min tid her på kloden så fri for unødigt pis som muligt.

...jow, jow.

Det, jeg egentlig gerne vil sige, er TAK! Tak, fordi I hænger på og læser med, og giver mening og brændstof til at fortsætte det her billed-bogstavsbaserede åndehul af en halvstuderet barselsblog.

And now for something completely different. Mandagslinks, sæt i gang!

I den forgangne uge har jeg haft rigelig anledning til at hade på Post Danmark. Hvad der får et maxi-brev med min nye telefon i til at forsvinde ud i den blå luft, vil jeg ikke engang antyde her, men faktum er, at det er noget mega røv, og at de alle sammen skulle have en olfert. Jeg ved, at afsenderen sørger for at hive underbukserne op om ørerne på dem i hans lokale afdeling, men hvis du skulle møde et særligt mistænkeligt postbud, så har du hermed min tilladelse til at uddele både knips, sherifstjerner og lammere.

Hvis du ER postbud, så find lige mit brev.

Med denne retfærdige harme børstet ufint af skuldrene, præsenterer jeg hermed dagens første link; den genialeste pakkeløsning ever:


Vi springer let og uelegant videre til noget helt andet. For én fugl i hånden er ikke lige så fedt som to geishaer på en tagryg med en pilsner. Eller hvordan det gode, gamle ordsprog nu går...


Mit sind har endnu ikke sluppet barndommens fascination af tidsrejser - tænk, hvor ville det ikke være fantastisk, hvis man lige kunne dumpe ned der, sammen med dem, og sidde og kigge ud over blomsterhaven? Takket være det, der på engelsk hedder stereoviews, kan man få et splitsekunds bevægelse i billedet, og føle lidt, at man er der - i en tid, hvor der ikke var noget, der hed levende billeder. Fatter du ikke, hvad jeg snakker om?

Så klik her

Apropos barnesind og Asien (flot overgang, dér) ....det har jo altid heddet sig, at hvis man gravede et hul igennem jorden, så ville man ende i Kina. Små stereotype kinesere ville stå og kigge på én med deres kegleformede stråhatte og sige ni hau, mens man børstede jorden af bukserne og prøvede at finde ud af, om man stod på hovedet eller hvad?

Uheldigvis udrydder voksenlivet (og Google Maps) de fleste fantasifulde forestillinger om, hvordan der ser ud i fremmede lande. Faktum er, at hvis man vil stikke hovedet op i Kinas hovedstad, Beijing, skal man grave fra bunden af en sø i Argentina. Find ud af, hvor du ville ende, her:

Fat spaden!

Mens vi er i Beijing, så se lige på ham her...


...og overvej, om han mon nogensinde finder en kæreste, snart sagt en kone. Om han kan navigere i modsætningen enebarnsmentalitet/kommunisme? Om han har en storesøster, der blev slået ihjel på grund af sit køn? Etbarnspolitik er noget af det mest sindssyge, altså.

Nå. Men drengen er meget sigende fra en række fotos af kinesiske smådrenge, der hedder "showpieces", og som sammen med andre små fotoserier er noget af det mest bemærkelsesværdige, jeg har set længe.

Den her hedder "mohawks".

Det er et projekt fra Rotterdam (der var de igen, de hollændere), som hedder Exactitudes - en sammentrækning af exact og attitude. To fotografer har gjort det til deres mission at vise, hvordan mennesker i bestemte sociale grupper er slående ens i deres valg af udstråling, udseende, udtryk.

By registering their subjects in an identical framework, with similar poses and a strictly observed dress code, Versluis and Uyttenbroek provide an almost scientific, anthropological record of people’s attempts to distinguish themselves from others by assuming a group identity, står der på hjemmesiden.

Det er meget fascinerende, hvordan mennesker klæder sig for at skille sig ud og skille sig ind, hvis man kan sige det. Det er vel både en bevidst og ubevidst handling. Meget apropos ham, der delte Berlingeren ud på Østerbro den anden dag, og bevidst undgik mig. Der står sikkert Politiken-læser printet ud over hele min væren! Til trods for, at jeg har arbejdet i Pilestræde i en årrække. Go figure.

Tag et kig og find dig selv. Gør det gør det gør det!

Tivoli er åben

Skandinavisk Tivoli Park var ved at åbne, da jeg kom forbi Fælledparken. Det var som at gå ind i en tidsmaskine under langsom opstart. Sæt selv flere ord på.

Fremmede kulturer

Jeg har ævlet om det før, ikke? Det der med, hvor lille ens verden bliver, når man er på barsel. Mentalt er jeg ved at åbne skodderne lige så langsomt, men den helt fysiske trummerum er nærmest ens fra dag til dag. Jeg kender efterhånden mine trilleruter ned til mindste vejskilt og kan manøvrere rundt i selv den søvnigste tilstand.

I dag havde jeg et ærinde i en anden bydel, og måske ville det ikke røre nogen som helst andre end mig, men hallo, hvor var det en anden verden at træde ind i, derude ved Trianglen og Nordre Frihavnsgade.

Der er jo rent. Og pænt. Som i nydeligt. Mødrene har ikke noget, der ligger og roder i barnevognens underetage. Genbrugsbutikkerne ligner noget, der kunne ligge inde omkring Kongens Nytorv. Der er ikke noget grafitti. Manden, der delte Berlingske Tidende ud på et gadehjørne, sprang mig over. Helt bevidst.

Og så har de sådan noget her:

Det er en cykelparkering. Jeg aner ikke, hvordan den fungerer, men der stod cykler indeni. Og den var stemplet af både det ene og det andet og Københavns Kommune. Så hvorfor har vi dem ikke på Nørrebro?

Der var også nogle vandposter. Tror jeg. Eller hvad er meningen?

I denne fjerne galakse taler de åbenbart også et andet sprog...

Hvad står der, siger du?

Vi ska vask, står der.

Det var et møntvaskeri.

Mandagslinks 4.0

Jeg har en kæmpe svaghed for hollandsk. Jeg synes simpelthen, det er det sjoveste sprog, der findes i Europa. Det lyder helt gakket, det staves endnu mere fantastisk, og forbruget af dobbeltvokaler, hvor end der er plads, slår jo alt med længder. For det meste er det let at decifrere, hvad der står, for man skal bare bruge sin fantasi lidt.

Se bare, hvad abe, nød og kat hedder:

Mies. How cute is that? Men før jeg bliver alt for kæk, kommer her pointen: Et link til en side, der hjælper dig med udtalen af ord på en masse forskellige sprog. En animeret dame/herre efter eget valg og tungemål kan simpelthen udtale hvad som helst for dig. Ja, også Eyjafjallajökull.

Text-to-Speech-thingie

Jeg testede med det hollandske ord

rioolwaterzuiveringsinstallatieconsumentenonderzoekershonden-brokkendieetwinkelgarderobejuffrouw

som betyder: Garderobedame i en hundehelsebutik, hvor kunderne er spildevandsrenseinstallationsundersøgere. Eller sådan noget.

Og den sagde det sgu.

En anden ting, jeg nok ikke så overraskende har en svaghed for, er bogstaver. De er pæne og spændende og grafiske og brugbare og meningsbærende og alt muligt godt. Derfor kaster jeg lige et par af dem ind her:








De er fra et af mine sidelinks, Daily Drop Cap, som du fluks skal klikke på, hvis du ikke allerede har været der. Gratis begyndelsesbogstaver, lige til at smække ind på din blog. Mmm, gratis.

Hvad der til gengæld er lidt sværere, grundet copyright, er at vise et eksempel på bogstaver fra noget, der hedder letter playground. Det var noget, jeg så ovre hos Ungt Blod, og I må bare tage mit ord for, at det er et klik værd. Hvor mange måder, man mon kan lave et H på? Eller et W? Eller et S? Eller et I? Mulighederne er uendelige, og jeg er meget betaget. Klik så.

Nu ved jeg godt, at jeg også sidste gang nævnte noget med en taske til en laptop, og sådan nogle kunne man jo lave hele linkguides til. Måske er min fascination af dem betinget af, at jeg aldrig kommer nogen steder med min computer? Hm. Det må jeg lige gøre noget ved.

Anywho, her er en rigtig, rigtig fin taske

Apropos ting, der ikke helt er, hvad de ser ud til, havde en café i Elmegade hen over jul og nytår genoptrykt John Lennon og Yoko Onos budskab WAR IS OVER! (if you want it) og hængt det op i gader og stræder. Aldrig har jeg set bedre reklamestunt i en bydel fuld af venstreorienterede, julesentimentale cafégængere, og jeg blev selv ramt lige i hjertekulen. Det er et smukt og enkelt budskab, så jeg valgte at trække på skuldrene over, at det jo altså også betød "vi er ikke for fine til at sælge dig halvdårlig cafémad ved hjælp af popkulturel patos."

Årh, Fie, gider du lige overanalysere på den sure måde? Jaja, rundstyk, så.

Igen er jeg syv lange og brede om at nå pointen: Man kan her hente gratis fredsplakater ned i stort format, printe dem ud, og hænge dem op. Så hvis du føler den indre aktivist rumstere, er det et godt sted at starte. Og de er ovenikøbet pæne.

Another poster for peace

Det slog mig, at næsten ingen danske links har fundet vej til disse mandagsfiduser. Det er sjældent, man støder på andet spændende end noget pænt opsat netbutiks-væsen eller en tosset designstuderende, der tænker sårn lidt ud af boksen. Måske kan I hjælpe?

Til gengæld faldt jeg over ham her (igen). Billederne var over det hele for nogle år siden, og de er altså et gensyn værd. Peter Funch er fotojournalist. Han stillede sig op et sted og tog en masse billeder, og i redigeringsprocessen fandt han så de tilfælde af fællestræk, mennesker nu engang har. Måske ikke på samme tid, men på samme sted. Hvert billede er med andre ord klippet sammen af mange andre for at skabe en helhed, der både er der, og ikke er der. I låve it.

Babel Tales

Foto: Peter Funch

Dagens sidste er altså fin. Der er ikke så meget at sige om det, andet end at det er...drumroll...

et par usynlige sko! Enjoy!

PS: Jeg er ikke heeelt tilfreds med ugens samling. Den er sådan lidt... ikke helt "KAPOW, hvor blev du overrasket der!" nok. Faktisk har det lidt føltes som om, der ikke var mere at komme efter på det der interwebz. Hvilket jo bare har at være løgn! Vi må se i næste uge.

Lukkedag

I går oprandt dagen, hvor jeg ikke længere kunne udskyde at tage fat i den store, sorte pose med hengemt kluns i bunden af skabet. Det, som jeg pakkede væk, da jeg blev gravid og voksede med lynets hast i alle kropslige retninger.

Bunden i vejret, hele molevitten ud på sengen, og barnet sat på toppen som et lille tornadokirsebær, der kaster tøj i alle retninger og råber bah! bah! bah!!

Og så en dyb indånding.

Dér lå min fortid. Dér lå den kvinde, jeg gik og var f0r blot 18 måneder siden. Tøj, som jeg havde på på bryllupsrejse, på festival, den dag vi blev kærester, til nytårsfester - og til hverdag. En hverdag, hvor jeg var noget mere fiks end i dag, skulle jeg hilse og sige.

Der var ting helt tilbage fra 2003, som jeg havde gemt i nostalgiens navn og en sjælden gang tog på. Det kan jeg overhovedet ikke passe nu, hverken fysisk eller mentalt.

Lidt vemod, lidt konsekvens, lidt pas-nu-på-du-ikke-triller-ud-over-sengekanten-barn! Og så var den potte ude. Over halvdelen røg tilbage i sækken og står nu og venter på en nedbæring til Containeren, Hvorfra Intet Vender Tilbage.

Men. Der skete også det ubegribelige og magiske, at jeg i et anfald af "måske" hev mine gamle jeans på - og opdagede, at de rent faktisk kunne lukkes! Ikke at de sidder overvældende flot, men de kan lukkes! Og jeg havde dem på hele dagen i går. Lukkede! Udråbstegn!

Det var en god mental oprydning. Fint med mig, hvis det eneste, jeg tager med fra den store bunke på sengen, er barnet, minderne og et par jeans med god røv. Eller.....bedre røv, i hvert fald.

Mandagslinks (nu med kage)

Kunst kan være uendeligt trættende, især hvis det er sådan noget uforklarligt, konceptuelt, videoinstallationsagtigt noget. Synes jeg. Men nogle gange falder man jo alligevel pladask for et stykke kunst, man ikke umiddelbart kan se hoved og hale i. Og det virker på mig, det her. Jeg kan ikke forklare helt præcist hvorfor, men jeg synes, det er vildt fascinerende.

Michael Johansson

Prøv at se, hvor præcist alting passer sammen. Hvor meget orden, der pludselig er i de forholdsvis ulige objekter. Gad vide, hvorfor det ser sådan ud? Hvorfor kaster man sig ud i sådan et pillearbejde? Er kunstneren virkelig så forvirret, at han bare MÅ arrangere ting for at skabe ro i sin verden? Eller handler det om at udtrykke tings sammenhæng? Et stykke af en tid, en skive af historien?


Da jeg læste hans forklaring, eller statement, eller hvad det er, på hjemmesiden, kom jeg lidt nærmere min egen fortryllelse. Manden elsker nemlig loppemarkeder. Han har en lidt manisk passion for at eje ting, der ligner hinanden - f.eks. gamle kufferter. Han er med andre ord samler. Og så siger han sådan noget her:

"I am intrigued by irregularities in daily life. Not those that appear when something extraordinary occurs, but those that are created by an exaggerated form of regularity. (...) like when two people pass each other dressed in the exact same outfit. Or when you are switching channels on your TV and realize that the same actor is playing two different roles on two different channels at the same time. Or that one day the parking lot contained only red cars."

Jarhmen, er det ikke fantastisk? *ret på modebrille og sip af hvidvin*

Nå. Vi skal videre. I den udstrækning, at det stadig handler om gammelt skrammel. Jeg ved jo, at der sidder en del DIY-typer derude, og jeg håber, I vil nyde det her så meget som mig.

I give you: Kuffert-genbrug galore! Eller upcycling, som det hedder på moderne krea. Se f.eks. lige her:

Billedet er fra en nu lukket Etsy-butik, men samme sted kan du så i stedet købe dig en uendeligt fin kuffertseng til din kat...

Man kan også lave en gammel kuffert om til en laptoptaske, hvilket jeg synes er en fantastisk idé. Se her, hvordan man gør, mormor-style. Eller man man lave sig et genialt natbord/sofabord/børnebord/sommerhusbord af en kuffert og fire ben. Det har de fundet på her, hvor de godt nok er sjove.



Og så lige ekstra billede fra samme sted. En gangstativ-bar, for meget aldrende gentlemen. Bruges måske på Playboys' Plejehjem?

Tøh-hø.

Og så lige, som lovet, opskriften på en sej kage.
Nej, en VIRKELIG sej kage.

Apropos kage, kunne det så ikke være fedt, hvis man kunne lave muffins eller småkager med øjne? Altså ikke sådan nogen, man skal pille af, når man er færdig med at grine nervøst over, at kagerne kigger på én, men sådan nogle, man kan spise?

Jo, det kunne være vildt fedt

Dagens sidste er en rigtig gnægge-i-skægget-blog om en sproglig tendens, som jeg altså ikke helt forstår (men da gerne vil more mig over på andres bekostning). Hvad er det, der er så svært ved brugen af anførselstegn?

"Meget mærkeligt"

Tak for i dag.

PS: Burde det her projekt ikke hedde noget andet end mandagslinks? Det lyder så kedeligt.