I går oprandt dagen, hvor jeg ikke længere kunne udskyde at tage fat i den store, sorte pose med hengemt kluns i bunden af skabet. Det, som jeg pakkede væk, da jeg blev gravid og voksede med lynets hast i alle kropslige retninger.
Bunden i vejret, hele molevitten ud på sengen, og barnet sat på toppen som et lille tornadokirsebær, der kaster tøj i alle retninger og råber bah! bah! bah!!
Og så en dyb indånding.
Dér lå min fortid. Dér lå den kvinde, jeg gik og var f0r blot 18 måneder siden. Tøj, som jeg havde på på bryllupsrejse, på festival, den dag vi blev kærester, til nytårsfester - og til hverdag. En hverdag, hvor jeg var noget mere fiks end i dag, skulle jeg hilse og sige.
Der var ting helt tilbage fra 2003, som jeg havde gemt i nostalgiens navn og en sjælden gang tog på. Det kan jeg overhovedet ikke passe nu, hverken fysisk eller mentalt.
Lidt vemod, lidt konsekvens, lidt pas-nu-på-du-ikke-triller-ud-over-sengekanten-barn! Og så var den potte ude. Over halvdelen røg tilbage i sækken og står nu og venter på en nedbæring til Containeren, Hvorfra Intet Vender Tilbage.
Men. Der skete også det ubegribelige og magiske, at jeg i et anfald af "måske" hev mine gamle jeans på - og opdagede, at de rent faktisk kunne lukkes! Ikke at de sidder overvældende flot, men de kan lukkes! Og jeg havde dem på hele dagen i går. Lukkede! Udråbstegn!
Det var en god mental oprydning. Fint med mig, hvis det eneste, jeg tager med fra den store bunke på sengen, er barnet, minderne og et par jeans med god røv. Eller.....bedre røv, i hvert fald.
Seaside Christmas Junk Journal by Rhonda Ellzey
2 dage siden
Like, like LIIIIKE!!!! Jeg hååååber, at jeg en dag kan poste et indlæg ala dette!
SvarSletTillykke med din nye gamle røv smukke Mama!
Hey må jeg lige sparke ind her?
SvarSletNede i den lokale Genbrugs vil de ELSKE at få dit aflagte kluns, så sorterer de, vasker og reparerer (hvis nødvendigt) bagefter sælger de det til billige penge så børnene i Afrika kan gå i skole og sårn.
Nu ved jeg ikke lige hvor du bor, men der er mange genbrugser rundt omkring her i KBHområdet.
Helle: tark!!
SvarSletMorfar: Containeren er skam sådan en velgørende én. Kan ikke huske, hvilken organisation, men nogen får i hvert fald glæde af det!
lige meget hvad, så skal man altid gemme den der buks, som griner sig selv i laser når man lige har født, for når/hvis man så kan passe dem igen, så er det bare så megafryd. Og pyt da røv med, om man ser godt ud. Bare man kan lukke. Udråbstegn.!
SvarSletOkay :o) burde jeg have vist, du er for Cool Flo :)
SvarSletWooow, sejt indlæg. Er det overkill at lave samme oprydning, når man ikke har barn, men til gengæld har lagt sig ud, som om man havde? Eller er vi ovre i en anden kategori af mental bagage her?
SvarSletFruZ: Det er lige hvad det er. Megafryd. In your face, flæsk!
SvarSletDines: Tak. Jeg bekender mig ikke til sådan noget simple-living-ryd-op-i-dit-liv-hejs....men jeg synes, det var voldsomt katarsisk. Så uanset hvilken baggage, man har (og hvor den sidder), tror jeg, det er en pissegod idé at smide ud og give plads.