mandag den 31. maj 2010

Mandagslinks, nu med bøffel


Buffalo buffalo Buffalo buffalo buffalo buffalo Buffalo buffalo.

Ehm.... hvad?

Jo. Ovenstående er en sætning, en grammatisk fungerende sætning, selv om man skulle tro, det var løwn. Prøv selv at se her. Når du så har brugt lidt hjernerotationer på dén, synes jeg, du ligesom jeg skulle gå og gnægge lidt over, hvor godt et ord, Bøffel egentlig er. Bøffel bøffel bøffel. Goddag, jeg vil gerne have en bøffelbøf.

Og så er vi vist i gang. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at lave Mandagslinks i dag, fordi jeg er så indædt forbandet over den groteske spareplan, Regeringen og DF går og pusler med. Hver dag kommer nye historier frem om, hvilke svage og udsatte mennesker, den kommer til at gå ud over. I går aftes måtte jeg stå og bande ned i et glas vin i køkkenet i en lille time, før min puls kom ned. Men. Jeg har ikke brug for mere pulsstigning lige nu. Ikke mere drama. Jeg vil have min søndag i fred og tænke udramatiske tanker og bage kage og pusle om dem, jeg elsker. Det er der fandme ingen, der skal spare væk.

Derfor bliver det en kort lille linktur, men med gode vibes til jer alle.

Hvis du ikke får din søndagsavis, så anbefaler jeg at læse den her serie i Politiken. En sjældent smuk og indlevende reportageføljeton fra den lukkede afdeling. Sådan kan journalistik også være, mine damer og herrer, når det er bedst. Hvis I spørger mig.

Måske trænger du til en kop te til din avislæsning?



Selvom det er en kort fornøjelse i dag, skal I da ikke snydes for en tur til The Dark Side.

Hvor sejt kunne det ikke lige være, hvis stemmen i din GPS i stedet for at sige "Drej til højre, nu" med nordsjællandsk husmordiktion sagde "Turn around when possible, the circle is now complete," med Darth Vader-stemme?



Og endnu bedre: Hvis du vil se, hvordan sådan et under er blevet til, kan du komme med behind the scenes, da lyden blev optaget.

Hej hej.

4 kommentarer:

  1. åh, jeg tror der er flere end mig der deler dine frustrationer om nedskæringer. Panikagtig følelse har bredt sig i min krop i den forgangne uge.

    Uh så sjovt med den kongelige familie i the-jacuzzien, jeg har ellers kun set dem med de amerikanske præssi'er, men de dobbelt bader aldrig.

    God uge Flo, og så å vi shu lige bekæmpe de besparelser!

    SvarSlet
  2. øh, *så må vi sgu lige.. Har ikke vænnet mig helt til mit nye tastatur endnu!

    SvarSlet
  3. Mit håb er at alle de ... personer der har stemt DF nu ENDELIG indser at de har taget fejl.

    Op med humøret Senest til vinter har vi en ny regering.

    SvarSlet
  4. Hold da kæft, den sætning er sindsyg, jeg måtte bruge tid på overhovedet at få forstå linket!!
    Jeg elsker bøffel, fra NU af! ;-)

    Jeg bander også i rødvin! Og håber fandme at deres rødvin giver dem dårlig smag i munden! Krafteddeme!

    SvarSlet