søndag den 7. marts 2010

I dit fjæs

Undskyld, men jeg skal lige af med noget brok.

Facere. Dem, der med team-sweatshirt fra Unicef, WSPA, Greenpeace, Amnesty og whathaveyou, står frysende og venter på at få øjenkontakt med en, når man møffer igennem byen med sit skrummel af en barnevogn. De hedder facere, for de er in your face som duer på et pølsebrød. Og de bliver mere og mere aggressive. Før i tiden synes jeg bestemt, de sagde "undskyld mig," og blev stående, hvor de stod, så jeg kunne komme til dem, hvis jeg var interesseret i at bruge fem minutter på deres budskab. Nu er der mange, der fysisk blokerer min vej, gerne med armene ud til siden, så jeg er fanget og dermed tvunget til at høre på dem. Det grænser til overfald.

Her burde der komme et lille afsnit, hvor jeg modererer og trækker lidt i land og siger "ja, jeg ved godt, at de velgørende organisationer har det hårdt i krisetider, og jeg respekterer de unge mennesker med dreadlocks og islandske sweatre og ukuelig idealisme for deres hårde arbejde med daglige tilsvininger og frosne tæer", men jeg har svært ved det.

For de er nemlig begyndt at bruge mit barn imod mig.

"Om ti år er rent drikkevand en mangelvare. Vil du sikre, at dit barn har en fremtid," spørger facer 1 og peger ned i barnevognen.

"Vrede er ikke et stærkt nok ord for, hvad jeg føler for politikere. Had er et bedre ord. Og sådan har du det garanteret også. De lader klimaet i stikken. Og dermed også dit barn," siger facer 2 og peger ned i barnevognen.

Så stopper I. Lige nu. Jeg skal fandenfløjteondelyneme nok selv sørge for, at mit barn har en fremtid, jeg kan stå inde for. Det skal I slet, slet ikke komme og stille indirekte spørgsmålstegn ved. Så kan I få en moders vrede at føle, når jeg opflasker barnet med den indstilling, at facere er fandens værk, og at hun skal gå i en stor bue uden om dem, hvis hun ikke vil overfaldes med skam og skyld og påfaldende dårlig kropshygiejne.

Og vigtigere: Jeg giver gerne til en god sag. Men hvordan skal jeg nogensinde få sympati for jeres, når jeres håndlangere giver mig valget mellem at lade mit barn i stikken eller melde mig ind i jeres PBS-ordning?

Gwarr!

13 kommentarer:

  1. Nemlig! En gang gøglere det er hvad de er. Jeg sagde engang til en af dem, dette nu d. 4. på samme dag som slog armene ud. Du kan sælge mig et abbonnement på rent drikkevand, hvis du til gengæld vil sove så lidt at dine dreads falder af.
    Okay jeg var træt, men han holdt sin kæft og stod og måbede ned i sine menneskerettigheds papirer.

    In your face!!!

    SvarSlet
  2. I HEAR YOU SISTER! Jeg tror, at deres facere ender med at koste dem langt mere, end de får ind. De er efterhånden det eneste, jeg forbinder de organisationer med. Ikke godt.

    SvarSlet
  3. De er direkte ubehagelige!

    Ditte

    SvarSlet
  4. Jeg er så enig! Har haft nogle helt horrible oplevelser med nogle af dem, som gør at jeg aldrig nogensinde kunne finde på at støtte Amnesty International.
    De misbruger almindelig høflighed, nægter at tage et nej for et nej, og får een til at føle sig som et dårligt menneske. Følelses-manipulation, som ikke engang Paradise Hotel kan hamle op med!

    grrr

    SvarSlet
  5. Meget sandt alt sammen. De repræsenterer en virkeligt god grund til snappy comebacks... fx spurgte én (måske Greenpeace) en dag, jeg var iført barnevogn: "vil du gerne gøre noget for at få giften ud af dit barns legetøj?"

    Og her var der jo kun én ting at svare:
    "Nej. Jeg elsker gift i mit barns legetøj."

    Hvortil det forbløffede menneske tøvende svarede..."øh. Fair nok."

    SvarSlet
  6. Politikerne ville forbyde facere, men UNICEF og amnesty fik dem fra det.

    I dag gik jeg fra Hovedbanen til Øksnehallerne og mødte TRE forskellige facere....

    ggrmbl.

    SvarSlet
  7. Jeg er enig! Men ved du hvem der er værre? Folk. Folk generelt! F.eks folk der er så fucking dovne, at de nærmest hellere vil sidde på skødet af min knægt i klapvognen i elevatoren, end at - oh horror - stå på rulletrapperne! Eller folk der har glemt hvad køkultur betyder! De mennesker pisser mig heeeelt vildt af! Fordelen ved facere er, at de i det mindste ikke generer andre af selviske grunde + dem kan du give det til råt for usødet, uden at være nervøs for at blive stukket/slået/skudt ned!

    SvarSlet
  8. Uhhh, de får mit pis i kog!

    SvarSlet
  9. Argh, jeg kom engang gående på Kultorvet med en is i hånden. Da jeg høfligt afviste en facer, fik jeg den her tilbage: "Er du klar over hvad vi kunne gøre for de penge du har brugt på din is?".
    AAAAAArrrgrhhh, jeg blev SÅ pizzeirriteret over at nu skulle jeg bare ha' dårlig samvittighed over at spise is!
    Læste forøvrigt en artikel i Politiken for et stykke tid siden om, at mange af de aggresive hvervetyper er folk, der ikke engang selv er medlemmer af organisationen der har sendt dem ud og ej eller frivillige, men derimod provisionslønnede baryler, der er ansat til at irritere fredelige borgere. Hvad skete der lige med det der med at kæmpe og arbejde ulønnet for en sag af eget hjertes lyst? Eller er det mig, der er naiv nu?

    SvarSlet
  10. M: Det var dog nedslående nyheder! Provisionslønnede paphatte, alle til hobe. På den anden side, så gør det det nemmere for mig at sige "skrid" næste gang, nogen spørger mig, hvorfor jeg spiser is, når jeg kunne redde en truet grønbenet rørhøne.

    SvarSlet
  11. Heldigvis kan vi snart se frem til hårde straffe til nogle facers.

    (For at gøre det rigtigt forvirrende, mener jeg at nogle organisationer bruger egne folk, mens andre benytter sig af eksterne "konsulenter". Og at finde ud af hvem der er hvem er ikke sådan lige til. Men jeg mener at Greenpeace bruger egne folk, for eksempel. Og hvis man google "facer job" er første hit et job hos Amnesty. Så de bruger nok også egne.)

    SvarSlet
  12. ååhh jo det er selviske grunde... de får PENGE for at shanghaie nye medlemmer... så de er ikke selvopofrende!!
    Jeg gider heller ikke facere og kan nikke åh så genkendende til de metoder og det virker STIK MODSAT på mig!
    - Mette

    SvarSlet
  13. Jeg er med dig!! De er så mega træls. Jeg siger altid til dem "I får mig ikke overbevist da ca. 1000 af de slags har prøvet før - og det er aldrig lykkedes dem. Men du har præcist 2 min til at overbevise mig". De 2 min bruger jeg så for det meste på at fortælle dem om alle de andre organisationer jeg hellere vil støtte end deres.

    /Jeanett
    http://jeanettd.blogspot.com

    SvarSlet