I dit fjæs

Undskyld, men jeg skal lige af med noget brok.

Facere. Dem, der med team-sweatshirt fra Unicef, WSPA, Greenpeace, Amnesty og whathaveyou, står frysende og venter på at få øjenkontakt med en, når man møffer igennem byen med sit skrummel af en barnevogn. De hedder facere, for de er in your face som duer på et pølsebrød. Og de bliver mere og mere aggressive. Før i tiden synes jeg bestemt, de sagde "undskyld mig," og blev stående, hvor de stod, så jeg kunne komme til dem, hvis jeg var interesseret i at bruge fem minutter på deres budskab. Nu er der mange, der fysisk blokerer min vej, gerne med armene ud til siden, så jeg er fanget og dermed tvunget til at høre på dem. Det grænser til overfald.

Her burde der komme et lille afsnit, hvor jeg modererer og trækker lidt i land og siger "ja, jeg ved godt, at de velgørende organisationer har det hårdt i krisetider, og jeg respekterer de unge mennesker med dreadlocks og islandske sweatre og ukuelig idealisme for deres hårde arbejde med daglige tilsvininger og frosne tæer", men jeg har svært ved det.

For de er nemlig begyndt at bruge mit barn imod mig.

"Om ti år er rent drikkevand en mangelvare. Vil du sikre, at dit barn har en fremtid," spørger facer 1 og peger ned i barnevognen.

"Vrede er ikke et stærkt nok ord for, hvad jeg føler for politikere. Had er et bedre ord. Og sådan har du det garanteret også. De lader klimaet i stikken. Og dermed også dit barn," siger facer 2 og peger ned i barnevognen.

Så stopper I. Lige nu. Jeg skal fandenfløjteondelyneme nok selv sørge for, at mit barn har en fremtid, jeg kan stå inde for. Det skal I slet, slet ikke komme og stille indirekte spørgsmålstegn ved. Så kan I få en moders vrede at føle, når jeg opflasker barnet med den indstilling, at facere er fandens værk, og at hun skal gå i en stor bue uden om dem, hvis hun ikke vil overfaldes med skam og skyld og påfaldende dårlig kropshygiejne.

Og vigtigere: Jeg giver gerne til en god sag. Men hvordan skal jeg nogensinde få sympati for jeres, når jeres håndlangere giver mig valget mellem at lade mit barn i stikken eller melde mig ind i jeres PBS-ordning?

Gwarr!