mandag den 22. marts 2010

Sygt

Det er mig en gåde, hvordan en megamagt som USA kan nøle så længe og være i tvivl om nytten af sygesikring til alle. Hvordan commie-haters og andre vrede, konservative typer ikke kan se ud over deres egen næsetip. Hvordan solidaritet og sikkerhed og støtte kan være skældsord. (I skal slet ikke få mig i gang med de der pro-life-folk. De er jo syge i potten.)

Men! Nu er sundhedsreformen vedtaget, og det er about freakin' time. Så mangler vi bare en regering herhjemme, der tager ansvar for tilstandene i det danske sundhedssystem.

Grunden til, at jeg har ladet blog være blog på det sidste, er netop et længerevarende besøg hos dette system. Jeg har set, hvordan de knokler. Hvordan de mister deres kolleger og skal påtage sig flere opgaver. Hvor nedslidte deres ting og apparater er. Det er en skændsel, mine damer og herrer. Og hvis jeg vandt de der mange millioner, ville jeg fluks donere et par af dem til den afdeling, vi hører til på.

Kontrolpanel til...øh, Sputnik?


Fin seng.


Dynebetræk fra 1976.


En meget moderne fladskærm. Og en videomaskine (!).


Nu kunne man sige, hvis man var irriterende, at hvis jeg vil have en privat sygesuite, kan jeg bare tage min business på privathospital. Men det handler ikke om luksusvalg. Det handler om retfærdighed. Sagen er jo netop, at så længe folk vælger privat, og det gør de i stigende grad, har man bare endnu mere incitament til at lade det offentlige forfalde.

Solidaritet, råber jeg igen!

11 kommentarer:

  1. Hørt,hørt og hørt! Dine billeder er jo forstemmende - og samtidig så absurde, at det bliver komisk.
    Håber ikke der er noget alvorligt med dig eller en af dine.
    KH Dorte

    SvarSlet
  2. I disse facebooktider..
    Havde der været en "synes om"-knap på bloggen, havde jeg klikket på den nu. :-)

    Det offentlige bliver ikke bedre af, at vi vælger det fra, nej. Det gælder sygehuse, men også daginstitutioner, skoler og ikke mindst offentligt transport. (Og meget andet)....

    Vi brokker os og flytter, og er dermed selv med til, at forringe yderligere. Forringelser, vi så atter engang brokker os over. Jeg har igennem mange år undret mig over, at vi ikke kan finde ud af at indse dette. Men det handler jo nok om, at man er sig selv nærmest.

    SvarSlet
  3. Jeg råber med i kor!!! Har oplevet usselheden på de danske sygehuse på min egen mors krop. Men vi går vel først mod lysere tider, når den privatiseringsliderlige regering går af? Håber du er vel oven på sygehusbesøget...

    SvarSlet
  4. Dorte: Ja, forstemmende, det er ordet. Og tak - det alvorlige er ovre igen.

    Nette: Jeg er enig med dig hele vejen rundt. Jeg tror også, det handler om at være sig selv nærmest, og hvem kan egentlig bebrejde nogen for det, hvis de står i en krisesituation med sygdom? Forandringen må starte BÅDE hos os selv OG på højeste niveau, ellers sker der ikke en dyt.

    M: Så fik jeg din kommentar! :-) Jeg tjekker lige op på det med spam, det lyder underligt. Mht usselheden, så vil jeg lige understrege, at jeg har dyb respekt og beundring for personalets arbejde. Det er omgivelserne og vilkårene, der er usle.

    SvarSlet
  5. Helt enig! Har også kun oplevet fantastisk og overskudsagtigt personale. Fatter ikke, hvordan de magter at agere sådan under så åndssvage vilkår?

    SvarSlet
  6. Enig, Enig, Enig!!!! Det er simpelthen så usselt. Og kunne/burde være så meget bedre.
    Det skulle fx. stå virkelig skidt til før jeg ville indlægges på den afdeling, hvor jeg selv og mine kolleger knokler for at få det til at hænge sammen. Det siger alligevel lidt.....

    SvarSlet
  7. Præcis derfor vælger nogle af os stadig at arbejde på de offentlige sygehuse fremfor på de private. Trods bedre vilkår på ALLE områder i det private, er der nogen, der er nødt til at blive i det offentlige, hvis lortet ikke skal kuldsejle! (Yderligere!). Selvom det betyder en hverdag af lort med lappeløsniger, utak, svinere, stress, ingen tisse/spisepauser, følelsen af aldrig at have tid til at gøre sit arbejde godt nok, overarbejde, (med rette) utilfredse patienter, fyringsrunder og ufattelig meget mere lort ovenpå. Håber snart nogle får øjnene rigtig op for, hvad der er, ved at ske med den danske "velfærd"..

    SvarSlet
  8. Det er dejligt at du er tilbage igen. Har det på samme måde med privat forsikring, og tænker meget over det lige iøjeblikket... For jeg vil jeg jo gerne have den bedste behandling, men samtidig vil jeg heller ikke være med til at støtte den grove forvridning der er igang. Det er helt utroligt at det kan komme så vidt herhjemme, uden at der bliver trukket i håndbremsen. Usolidarisk er ordet.

    Dejligt at det i nu går den modsatte vej i Amerika.

    SvarSlet
  9. Det bliver et a hold og et b hold. om MON ikk politikerne tilhører a-holdet.

    SvarSlet
  10. Jeg kan ikke lade være med at synes at der er lidt smuk, men tragisk, visuel poesi at der står "FIN" på en hospitalsseng, da det jo som bekendt betyder slut på fransk..

    Smukke smukke billeder iøvrigt - som altid. Du forstår virkelig at finde de der små ting i hverdagen, bybilledet osv, som fortæller tusind ting uden særlig mange ord. Det er ret så fantastisk.

    - AS

    SvarSlet
  11. Yæs. Arbejder selv på offentligt sygehus, men nægtede at lade mig indlægge for et par uer siden, hvor jeg pivsyg af lungebetændelse lå og hev efter vejret hos vagtlægen. Har nemlig også lige læst rapporterne om rengøringen på stedet (eller mangel på samme), og ville ikke risikere at få mere med hjem, end jeg kom med. Ellers tak!

    Og er så helt enig i dine USA-betragtninger. Og tænkte også som Anne Sofie, da jeg så 'FIN' på sengen. ;) Har i øvrigt også ofte overvejet at skifte tilbage til det private, hvor jeg kom fra, men bliver lidt fanden i voldsk omkring det. De får os ikke ned med nakken, os i det offentlige.

    SvarSlet