mandag den 3. maj 2010

Mandagslinks 4.0

Jeg har en kæmpe svaghed for hollandsk. Jeg synes simpelthen, det er det sjoveste sprog, der findes i Europa. Det lyder helt gakket, det staves endnu mere fantastisk, og forbruget af dobbeltvokaler, hvor end der er plads, slår jo alt med længder. For det meste er det let at decifrere, hvad der står, for man skal bare bruge sin fantasi lidt.

Se bare, hvad abe, nød og kat hedder:


Mies. How cute is that? Men før jeg bliver alt for kæk, kommer her pointen: Et link til en side, der hjælper dig med udtalen af ord på en masse forskellige sprog. En animeret dame/herre efter eget valg og tungemål kan simpelthen udtale hvad som helst for dig. Ja, også Eyjafjallajökull.


Jeg testede med det hollandske ord

rioolwaterzuiveringsinstallatieconsumentenonderzoekershonden-brokkendieetwinkelgarderobejuffrouw

som betyder: Garderobedame i en hundehelsebutik, hvor kunderne er spildevandsrenseinstallationsundersøgere. Eller sådan noget.

Og den sagde det sgu.

En anden ting, jeg nok ikke så overraskende har en svaghed for, er bogstaver. De er pæne og spændende og grafiske og brugbare og meningsbærende og alt muligt godt. Derfor kaster jeg lige et par af dem ind her:

B
YCJ





De er fra et af mine sidelinks, Daily Drop Cap, som du fluks skal klikke på, hvis du ikke allerede har været der. Gratis begyndelsesbogstaver, lige til at smække ind på din blog. Mmm, gratis.

Hvad der til gengæld er lidt sværere, grundet copyright, er at vise et eksempel på bogstaver fra noget, der hedder letter playground. Det var noget, jeg så ovre hos Ungt Blod, og I må bare tage mit ord for, at det er et klik værd. Hvor mange måder, man mon kan lave et H på? Eller et W? Eller et S? Eller et I? Mulighederne er uendelige, og jeg er meget betaget. Klik så.

Nu ved jeg godt, at jeg også sidste gang nævnte noget med en taske til en laptop, og sådan nogle kunne man jo lave hele linkguides til. Måske er min fascination af dem betinget af, at jeg aldrig kommer nogen steder med min computer? Hm. Det må jeg lige gøre noget ved.



Apropos ting, der ikke helt er, hvad de ser ud til, havde en café i Elmegade hen over jul og nytår genoptrykt John Lennon og Yoko Onos budskab WAR IS OVER! (if you want it) og hængt det op i gader og stræder. Aldrig har jeg set bedre reklamestunt i en bydel fuld af venstreorienterede, julesentimentale cafégængere, og jeg blev selv ramt lige i hjertekulen. Det er et smukt og enkelt budskab, så jeg valgte at trække på skuldrene over, at det jo altså også betød "vi er ikke for fine til at sælge dig halvdårlig cafémad ved hjælp af popkulturel patos."

Årh, Fie, gider du lige overanalysere på den sure måde? Jaja, rundstyk, så.

Igen er jeg syv lange og brede om at nå pointen: Man kan her hente gratis fredsplakater ned i stort format, printe dem ud, og hænge dem op. Så hvis du føler den indre aktivist rumstere, er det et godt sted at starte. Og de er ovenikøbet pæne.



Det slog mig, at næsten ingen danske links har fundet vej til disse mandagsfiduser. Det er sjældent, man støder på andet spændende end noget pænt opsat netbutiks-væsen eller en tosset designstuderende, der tænker sårn lidt ud af boksen. Måske kan I hjælpe?

Til gengæld faldt jeg over ham her (igen). Billederne var over det hele for nogle år siden, og de er altså et gensyn værd. Peter Funch er fotojournalist. Han stillede sig op et sted og tog en masse billeder, og i redigeringsprocessen fandt han så de tilfælde af fællestræk, mennesker nu engang har. Måske ikke på samme tid, men på samme sted. Hvert billede er med andre ord klippet sammen af mange andre for at skabe en helhed, der både er der, og ikke er der. I låve it.



Dagens sidste er altså fin. Der er ikke så meget at sige om det, andet end at det er...drumroll...



PS: Jeg er ikke heeelt tilfreds med ugens samling. Den er sådan lidt... ikke helt "KAPOW, hvor blev du overrasket der!" nok. Faktisk har det lidt føltes som om, der ikke var mere at komme efter på det der interwebz. Hvilket jo bare har at være løgn! Vi må se i næste uge.

7 kommentarer:

  1. Hov, der var lige et billede fra Babel Tales i mit forrige stiloplæg. (Jeg går jo på det dér Hf. Men det var en smart ide, han fik, ham Peter F.

    Er vild med de seje bogstaver.

    Ditte

    SvarSlet
  2. Jeg er vild med dine mandagslinks altså.

    SvarSlet
  3. Jeg er osse vild med dine mandagslinks! Hvis du er til de danske sider, så må du kende denne: http://fuckyouverymuch.dk/
    Den er en del af mit daglige 'fix', der inkluderer din side.
    Kh

    SvarSlet
  4. Du er et hit, Flo! Keep it up :-)
    Kh Flora

    SvarSlet
  5. Tak, alle sammen, det er dajligt at være et hit *rødmende smiley-dims*

    SvarSlet
  6. Bedre sent end aldrig - kom fra al den spontane ros, jeg ville have skrevet til dette indlæg, da det poppede op i readeren, fordi et eller andet forstyrrede.

    Men tak! Tak for mandagslinks og for en superherlig blog! :D Elsker dine fotos, dine tanker og betragtninger! Har efterhånden fulgt bloggen længe, men aldrig fået tilkendegivet dette. Og man skal huske at rose folk for det, de er rigtigt gode til!

    Ih, og de dér fotos med mennesker på gadeplan, der har fx en inderlig gaben til fælles - de reddede mig fra en spirende depression ovenpå en dejlig ferie, der blev afløst af grå, dansk hverdag!

    SvarSlet
  7. Spiren; tusind tak. Det var dog en regnvejrsdags dejligste besked.

    SvarSlet