onsdag den 7. april 2010

Lugten i bageriet

Det lugter lidt af, at dineren har flest kunder, når der er brok på menuen. Det er ikke nogen særlig lækker lugt, især når man prøver sit bedste for at smile til selv den dummeste kronhjort, men jeg vifter da gerne lidt med den mavesure karklud, sætter hænderne i siden og tager det forurettede tøsefjæs på, hvis det kan få døren til at gå.

Tillad mig at starte lidt generelt med folk som sådan. Nej, lad mig omformulere: Folk, der er sure på en, fordi man har en barnevogn.

For godt og vel et år siden var jeg selv en af dem. Jeg var komplet og aldeles forudindtaget skidesur over, at kvinder med barnevogn fyldte fortovet - på samme måde som mænd med Christianiacykler fylder cykelstien. Med deres store, åndssvage, læderindbundne Emmaljungakareter fyldt med den ophøjede og livsstilsagtigt navngivne frugt af deres brede lænder møvede de frem, som det passede dem. Og vi andre havde bare at springe for livet udendørs som indendørs, når de skulle frem. De så alle sammen ud som om, de følte, de havde retten på deres side. Helærli, hvor var min ret lizzom?

Men nøj, hvor er jeg blevet klogere af pludselig at være den bredrøvede fyldebøtte bag roret på sådan en vogn. Folk sender mig de ondeste øjne. De ruller med dem, sukker, skubber, og albuer mig, hvis ikke de stønner "for helvede", et sekund efter, vi har passeret hinanden. Jeg gør virkelig mit ypperste for ikke at genere. Jeg holder tilbage, drejer, mingelerer, vinkler, kanter, smiler, trækker undskyldende på skuldrende, venter og bakker det bedste, jeg har lært. Lige meget hjælper det. Folk hader mig. Fordi jeg tror, jeg er noget. Eller i hvert fald optager tilstrækkelig dyrebart offentligt luftrum til at give indtryk af, jeg tror, jeg er noget. Og at min barn er noget.

Så nu vil jeg gerne stille et par spørgsmål.

Tillad mig at spørge de unge piger i H&M i dag, der prøvede sko midt på gangen og himlede til hinanden, da jeg uden at sige et ord stillede mig pænt bag dem for at vente på, jeg kunne komme forbi. Tillad mig også at spørge de to spanske turister, der åbenlyst pegede på mig og sarkastisk sagde til hinanden "Welcome to Denmark". Tillad mig at rette mit spørgsmål til de ekspeditricer, der lige foran mit fjæs gav sig til at hviske om barnevognens størrelse i deres fikse butik og sende mig et par anstrengte smil bagefter. Og for en god ordens skyld, tillad mig også at spørge mit fortidige jeg:

Hvad i al hede hule helvede ville du gøre, hvis du havde så stort et skrummel, du skulle navigere rundt med? Vil du prøve, kom herom, værsgo. Nå, ikke? Hvordan ville du have det, hvis den eneste måde, du kunne komme ud og være en del af verden på, på sådan en almindelig hverdag, var at lænke dig til en jeg-ved-ikke-hvor-mange-kilos forlængelse af din krop og slæbe den svedende rundt? En forlængelse, der vel at mærke indeholder et lille menneske - et mæn-ne-ske - som du har ansvaret for ikke bliver for varmt, for koldt, for sultent, for tørstigt, skubbet til eller skidt på af forbiflyvende duer, for den sags skyld?

Så tag dog lidt hensyn. Jeg prøver at gøre det. Det gør jeg sgu.

....

Se, nu udviklede det sig jo fint til en gang harm brokkesuppe med bittert brød. Velbekomme. Til dessert kan du få det her link, som jeg ved Gud har tænkt mig at brokke mig højlydt over ved næst/bedst kommende lejlighed. What the f er det med de kernesunde sektmedlemmer, altså?

18 kommentarer:

  1. Spot on, Fie!!! Hvad helvede skal man gøre? Blive hjemme? Jeg mødte fornylig sur teenager, der himlede over at mit barn græd i toget. Igennem stresssveden fik jeg snerret , at hendes liv ville blive meget langt og trist med den attitude.
    Glæder mig til at læse om de kernesunde. De er tossede! Tænk engang deres lort lugter for eksempel ikke. Der kan man bare se.

    SvarSlet
  2. Mmmm, lige en menu efter mit hjerte ;) Folk skal sgu ha én over nakken - og specielt når du har ret. Du ved, jeg ved, præcis hvordan du har det. Folk er nogle egocentrerede, omsorgs- og forståelsesløse møgsvin! Og sjovt nok - som jeg har snakket med Malle om - jo mere venlighed man udstråler/udviser, des hårdere bliver man kne... øhm, taget i røven. Folk tror de kan tillade sig at skide på en, hvis man er høflig. Forvandler du dig til gengæld, til en af de typer du selv lige har beskrevet, så 1-2-3 vupti, skal du se en forandring i folks adfærd. Det er sørgeligt, men ligesom at vold avler vold, avler dårlig opførsel, egoisme og mig-mig-mig mentaliteten respekt. Folk er nederen.

    SvarSlet
  3. Jeg ved ikke om det er noget med folks opfattelser og stereotyper, eller hvad: men jeg har aldrig været ude for negative blikke, endsige ord i de perioder jeg har gået med barnevogn (og tro mig, det har jeg gjort rigtig meget, i to omgange).

    Men jeg kan også huske, at jeg var forfærdet over den måde min eks håndterede vognen, når vi var ude. Kørte ind i folk (og var et par gange ved at sende vognen ud i trafikken).

    Hvilket jeg da også har oplevet fra en del andre kvinder. Så - med fare for at fornærme en hel masse - er der måske noget om, at en større procentdel af kvinder har problemer med at håndtere en barnevogn, uden at støde ind i ting og sager?

    Det ville jo passe fint med, hvad man siger om at den gennemsnitlige kvinde har sværere ved at agere i 3 dimensioner end den gennemsnitlige mand ("rumlig intelligens").

    Og at det måske ligger til grund for stereotypen - som alle (kvinder) så bliver stemplet af?

    (Beklager, nu ødelagde jeg muligvis din dag fulstændigt?)


    @Julia:

    Pudsigt, jeg ville være kommet til at sige til hende, at hun risikerede at hendes liv blev meget kort og trist med den attitude... ;)

    SvarSlet
  4. Hey, Flo.

    Undskyld. Jeg er en af de nederen idioter der ruller med øjnene ved synet af en barnevogn. Har aldrig skullet håndtere en barnevogn, kommer aldrig til det, for jeg er ikke i stand til at producere noget at fylde i den, men fra nu af vil jeg smile til alle der kommer trillende med sådan én. Kan godt se den er røvsyg at manøvrere rundt med, havde bare ik lige tænkt på det fra den vinkel. Nogen gange er det godt lige at tænke ud over sig selv et øjeblik...

    /Lene K

    SvarSlet
  5. Hørt, hørt! Been there, done that! Jeg havde så bare også lige en "mindre" detalje ekstra... To meget store, meget tålmodige og meget velopdragne schæfer-hunde ved min venstre hånd! Sjovt nok var folk mere positive overfor vovserne, når nu barnevognen også var der ! "Nå, hun har et barn, så æder de os nok ikke!" Øh, det gjorde de nu heller ikke før.... Hvad man ikke skal stå model til med en barnevogn... Jeg tænkte tit på hvem der havde nemmest ved at flytte sig, den almindelige fodgænger med en enkelt taske eller pose? Eller mig med barnevogn, barn, KÆMPE ble-pakke OG indkøbsposer? Ja, jeg spørger bare. Og med hensyn til butikkerne! De "smarte" har regnet ud, at dem med barnevign er dem der har tid og lyst til at handle. Så jeg handlede KUN der hvor barnevognen kom med ind. Så kan de LÆRE DET!!! Men bare vent, det bliver desværre værre... Når "bimse" begynder at kravle/gå/vil absolut IKKE sidde i klapvogn mere.... Sprry...

    SvarSlet
  6. Julia: Måske er teenagere de værste? Og faktisk sjovt nok dem, der fylder mest uden at tænke over det.

    Helle: Der er ikke andet at gøre end at blive ved med at være hensynsfuld. En eller anden dag rammer karma de sure lige i røven.

    Leopardfyr: Det er flot, at du med et snuptag får cementeret den gode gamle tradition "Mand forklarer barsels/børnerelateret fænomen/egenskab med pseudovidenskabelige argumenter og er derfor kvinde overlegen i dette." Du ødelægger ikke min dag, men hvor er det nederen, altså. Kunne det tænkes, at nogle kvinder godt kan håndtere en barnevogn, selvom den har fire hjul (!), simpelthen fordi de gør det hele tiden? Og kunne det tænkes, at du ikke har mødt modstand, fordi det stadig er lidt en raritet, at mænd tager barsel?

    LeneK: Tak. Hvor er det dejligt at høre!

    Kris: Åh nej. Hvad sker der, når barnet ikke vil sidde i barnevogn?

    SvarSlet
  7. @Flo / Fie

    Det kan bestemt tænkes at nogle kvinder godt kan håndtere barnevogn både med 4 og (som moden vist foreskriver) 3 hjul. Faktisk skrev jeg ikke andet.

    Hvilket iøvrigt overhovedet ikke var et personligt angreb. Jeg prøvede at finde frem til/gætte mig til, hvad der lå bage den stereotype opfattelse af kvinder med barnevogn, som altid i vejen & ikke kunne styre den & væltende frem, rethaverisk ejende hele fortovet - som du både selv har kendt til og nu prøver at ligge under for. (Og det var altså åbenbart typisk mand at gøre :) - det glæder mig næsten, for det er vist første gang jeg har opnået at være typisk mand.)

    (Og ja, jeg overvejede da også at skrive noget om, at grunden til at der blev set anderledes på mig, muligvis handlede om at folk blev overrasket over en mand med barnevogn; men droppede det, da det 1) blev for mange steretyper på én gang, 2) ikke holder, da jeg på min færden gennem byen støder på rigtig mange mænd med barnevogn. Ganske vist oftest på fridage, men det er så også her der er flest ude og handle.)

    Hvis jeg tilsidst må komme med et relateret tip, som du muligvis kender, men som jeg oplever utroligt mange (både mænd og kvinder) som ikke gør: hvis du skal op/ned af en serie små trin (altså en meget flad trappe) med barnevogn, så kør den en anelse vinklet på trinene. For det gør det ca 1.000 gange lettere end hvis hjulene rammer samtidig, hvadenten det er forlæns eller baglæns. (Noget jeg i sin tid lærte af min eks - jeg skal ikke påstå jeg (som mand) har fundet på det - giver det blot videre.)

    SvarSlet
  8. Leo: Lad os ryge en fredspibe og sige, at det bestemt er en mulighed, at stereotypen "kvinde kan ikke finde ud af at køre" er grunden til, folk er sure på en. En af rigtig mange grunde, tror jeg. Blev blot knotten over fra morgenstunden at skulle høre på sådanne teorier. "Det er damens egen skyld, fordi hun har små feminine hjernebølger." Den slags gider jeg slet, slet ikke. Og det gider du heller ikke, kan jeg forstå, så lad os sende piben rundt en gang mere.

    Sandt nok er der mange mænd bag vognen efterhånden. Jeg siger ikke, de ikke tager deres tørn. Der er blot en vis tendens til at frede dem, fordi de gør det.

    SvarSlet
  9. Enig! Når min mand triller rundt (eller nu går rundt) med knægten, får han ikke andet end smil og 'nårrh' og 'ihh' (primært fra damer). Ingen skubber eller sender sure blikke. Og nede i bageren får han gratis brød, når han har sønnike med. Jeg får stadig den mindre del af det halve brød jeg bestiller, serveret med løftede øjenbryn og en undertrykt 'øøøj' ;)

    SvarSlet
  10. * damper lidt filosoferende på fredspibe og sender den videre *

    :)

    SvarSlet
  11. Kan du fjerne din pram blev der sagt!

    Tak for indsigt i at jeg skal stoppe med at sende onde blikke til de tykke damer i pyjamasbukser der fylder hele fortovet :)

    SvarSlet
  12. SELER, min ven, SELER!!!!!! Det er ikke for barnets sikkerhed de er der, det er for MØDRENES!!!! ;-)

    SvarSlet
  13. Fie, jeg ELSKER at du italesætter din begrundelse for at skrive et brokkeindlæg. Og så er det endda et indlæg, der til forveksling ligner en kladde jeg har til at ligge. For hvor fatter man dog lidt, inden man selv har forsøgt at nå et tog med tonstung barnevogn i slalom mellem vindues-shoppende teenagere.
    ;)

    SvarSlet
  14. Jeg har ingen barnevogn - og tænk, jamen jeg har aldrig nogensinde sendt dem med barnevogne onde blikke. Forstår det slet ikke. Gad vide om jeg er sådan en slags...engel, eller noget.

    (teenagepiger der sidder i bussen og råber i mobil derimod....aaaargh!)

    SvarSlet
  15. Folk er mega mærkelige!

    Og Kernesund Familie er jeg lige ved at skrive en opgave om i forhold til, om deres koncept er blevet en religion for dem. Men dit link - jeg har sjældent læst noget lignende!

    Ditte

    SvarSlet
  16. GravidGrahvad: Vil gerne se dit indlæg!! Skriv det for pokker!

    Marie: Ja, du må være en engel. Spred straks dine vinger ud over den næste trætte mor, du ser. Hun trænger til det.

    Ditte: Fedt, den opgave ville jeg gerne se. Hvad konkluderer du?

    SvarSlet
  17. Føler mig lidt ramt. Jeg har opfundet udtrykket barnevogns-mafiaen. Et ord der uden forklaring kan ytre den frustration der kan gå igennem mig, når jeg har travlt, og jeg overvejer hvordan jeg nemmest skal passere de to barnevogne, som blokere fortovet..
    (Her i mit kvarter kommer barnevognene nemlig i flok..)
    Meen, for at pudse glorien, så er jeg et anstændigt menneske. Jeg siger ikke grimme ting, eller stønner og sukker højlydt.
    For ud over frustrationen for manglen på fortov, så bliver jeg glad, når jeg ser mødre/fædre gå med barnevogn i indre by.
    For lige nu er jeg ung og ego. Mig mor engang? Suk, så ville jeg skulle tage ansvar. Og mit liv ville slutte. Prompte.
    Men tak til de mødre/fædre som viser mig; at man sagtens kan bo i indre by - og have en baby, at man sagtens kan på café - og have en baby, at man sagtens kan køre i tog - og have en baby, at man sagtens kan have venner - og have en baby, at man stadig har et liv - selvom man har fået en baby.

    SvarSlet
  18. Bitterina: Jeg troede også, det var en mafia. Men det er ren og skær nødvendighed, viser det sig. Livet slutter ikke, men prioriteringslisten hedder desværre ikke "Gå på café - OG have en baby." Den hedder "Have en baby - og MÅSKE komme på café." Det mirakuløse ved det er, at det føles helt okay :-)

    SvarSlet