Kommunister

Jeg er nu et par gange på blogs rundt omkring faldet over et brev til producenten af Always bind, Procter & Gamble, skrevet af en kvindelig komiker. Hun harcelerer over deres skrækkelige slogan - I ved, Have a Happy Period. Always. Det er faktisk temmelig morsomt, når man lige prøver at se bort fra hendes grove stereotypisering af menstruerende kvinder som hystader, der er klar til at slå ihjel og nægte det bagefter. Men lad nu det ligge. Især fordi forfatteren slutter brevet med disse ord:

I have chosen to take my maxi-pad business elsewhere. And though I will certainly miss your Flexi-Wings, I will not for one minute miss your brand of condescending bullshit. And that's a promise I will keep. Always.

Læs hele brevet her.

De her piger har i hvert fald en meget happy period...

Menstruation er ikke et ord, særligt mange har det godt med at sige, snart sagt reklamere med, uden at ty til fløjtespillende, lalleglade ungmøer. Ordet skal jo nærmest klappes. Mæn-stu-ar-sjon. Det er propfyldt med tabuer, og i øvrigt er det for langt og bøvlet. Man burde finde på noget andet at kalde det - som ikke er "mit skidt", "menses" eller hvad man nu har fundet på af rædsommeligheder gennem tiden.

Sådan så det ud, når man reklamerede i 1939...

Ingen nåle...?!

Nå. Men. Meget apropos tog nogen sig sidste år sammen og skrev den kulturelle historie om kommunisterne i lysthuset. Jeg har ikke læst den, men kun set introen, og det er lovende, mine damer plus enkelte interesserede herrer. Her får man blandt andet fortalt, hvad menstruation kaldes i andre lande.

Holland: Tomatsuppen er kogt over
Kina: Lillesøster er kommet
Visse sydamerikanske lande: Jenny har en rød kjole på
England: Jeg vifter med det japanske flag
Japan: Lille frøken jordbær
Frankrig: Englænderne er kommet
Tyskland: Tranebærdamen kommer
Puerto Rico: Har hanen galet?
USA: Tante Flo er i byen (!)
Sydafrika: Bedstemor sidder fast i trafikken

Bemærkelsesværdigt, som flere skyder skylden på fjendebilleder fra andre nationaliteter, ikke? Man ser de små, røde tanks komme rullende ind over grænserne. For ikke at tale om tyskernes tranebærdame - hvad er nu det for en suspekt karakter? Og hollændernes tomatsuppe er mildest talt ikke en lækker sammenligning. Mad i underbukserne? Nej tak. Japanerne er som sædvanlig gået over i den nuttede lillepige-grøft, hvilket i denne sammenhæng måske er en anelse foruroligende. Hvis man orker, kan man jo undre sig over, hvorfor der er så mange fjendtlige, farlige eller ulækre metaforer. Fremmedgjort over for naturen? Dét tror jeg nok.

Personligt synes jeg, at den med bedstemor burde være universel. Så sidder hun der i bilkøen og venter med cerut og papilotter og bliver irritabel over at holde for rødt. Det er sgu da skægt.

Køb bogen her, eller tag et sneak peak på de første sider.

PS: En lille anekdote: Jeg havde engang en kollega, som før i tiden arbejdede som sygeplejerske. Hun var sådan en rigtig Camilla Plum-type; jeg-føder-lige-sytten-børn-og-brødføder-dem-med-hjemmebag-og-tager-i-øvrigt-ikke-imod-noget-pis. En gang om måneden havde hun et helt outfit, hun iklædte sig, med tørklæder om maven og håret og jeg skal give dig. Det betød slet og ret "Jeg menstruerer!" Og så kunne man tolke dét, som man synes.

PPS: