lørdag den 17. april 2010

I like old stuff and I can not lie

Klunsersæsonen er over os, mine damer og ... nok mest damer. Det inspirerer til nye køb og lyst til at sende gamle videre i cirkulation. Jeg overvejer kraftigt at få mig en loppestand snart, men åh, hvor skal der slæbes meget, så. Hm. Nu må vi se.

Heldigvis kan man langdistanceloppe på alle tider af døgnet, og selvom det ikke helt gælder, er og bliver vintagesektionen på Etsy en favorit. Her fandt jeg blandt andet nogle gamle bøjler, som originalt har hængt i børnetøjsbutikker. Fra 1950'erne? Måske lidt senere. I hvert fald må det have været en noget anderledes oplevelse at købe et stykke tøj dengang, end det er nu. Eller er det mig, der hensvømmer i nostalgi, jeg ikke engang har oplevet? Anywho, nu hænger de i Violas værelse og det er så fint.


De her var klistret fast på kældervæggen i min lokale skrammelbiks. Jeg blev 12 år igen og gik direkte hjem og fandt de gamle reklamer på Youtube - og fik helt vildt meget lyst til 7-UP. Prøv selv.



Og så var der også lige noget med et oprydningsudsalg hos Husflid, som er flyttet til Trianglen. Hvor kunderne betaler, hvad det koster, uden at argumentere, som ejeren sagde. Good point. Men ærgeligt for mig og Blågårdsgade. Der var fire ting for 100 kroner, blandt andet dette babytæppe, blødt og hjemmestrikket med kærlighed...


...og den her. Den har garanteret været brugt af en lille pige, der boede i kollektiv, gik med træsko og havde en kat, der hed Mao.


Det bedste ved genbrug er altså historierne.

6 kommentarer:

  1. åh, ja historierne! Dem elsker vi.
    Jeg er også vild med de bøjler. har en enkelt fra da jeg selv var barn. Jeg kunne virkeligt godt lide at kigge på de små motiver dengang. :)
    Gode køb du har gjort dig!

    SvarSlet
  2. Jeg har en blå kagedåse med hvide blomster, totalt old school, og da den faldt ned fra skabet fik den en bule, men det gør den jo bare mere autentisk ing?

    SvarSlet
  3. Hvor er det hyggeligt! Og dine etiketter er lige i øjet: Dimser, Lykke. Så enkelt er det.

    SvarSlet
  4. No fair! Har nu ikke lavet andet end at kigge på fine ting og sager (som jeg ikke ikke IKKE har råd til) siden i går!

    ....køber nok lidt en fin, lille taske....

    SvarSlet
  5. Faster: Øj for bøjle. Betyder det så, at de slet ikker er så gamle, som jeg troede?

    Morfar: Jo.

    Sandra: Tak, er glad for du lagde mærke til det :-)

    Ibs: Køb, kvinde, køb!

    SvarSlet
  6. Fine, gamle sager med en tilhørende god historie. Æv, er Husflid også flyttet fra den rare gade? Den kommer til at mangle ligesom Time's Up. Jeg overvejer også en loppebod - faktisk til den kommende Blågårdsgadefest. Hvis jeg altså kan få taget mig sammen.

    SvarSlet