torsdag den 17. december 2009

Ceci n'est pas une blog

Nu har jeg meldt mig på det der blogtoppen. Jeg ved sådan set ikke rigtig endnu, om det gør noget godt for mig, men jeg må som det første da hellere få røveren med mig og skrive et eller andet, der ikke er fra sidste uge.

Jeg ved ikke helt med den der blogtop. Er sådan lidt tvært begynderskeptisk. Jeg synes egentlig, at charmen ved det her gensidigt dynamiske lure-udleverings-blogunivers er, at man skal gå på vildskud for at finde de gode bidder. Som jeg før har brokket mig over, er der efter min mening alt for mange ens blogs derude - ikke kun fordi, vi er for dovne til at omgås Bloggers skabeloner - men fordi, der sgu skal noget til, før man skiller sig ud. Gør jeg det? Aner det ikke.

Sygdom og stress har præget hjemmet i en uge, og derfor har jeg intet at komme med. Jeg kunne skrive om COP15 - om hvordan politiet dagligt kører forbi Folkets Hus klokken jammer om morgenen for lige at markere, at de sortklædte derinde ikke skal føle sig alt for sikre. Jeg kunne skrive om snevejret. Om hvor vidundersmukt det er, og hvor hjerneblæst irriterende det også er, når man skal ud i det med barnevogn.

Men jeg orker det ikke. Jeg har lige spist noget lam med noget kartofler, og det bliver jeg nødt til at følge op med noget rødvin inden jeg går i dørken som småbørnsmødre gør flest.

Så skål i et rodet køkken og I'll be back med noget, man forhåbentlig gider læse.

Dagens billede, bare for at huske på, hvordan den store onde kapitalistiske reklamejul sovser kvindelighed ind i photoshoppede idealer. Eller... måske har hun bare en pæn hals, hende Charlize.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar