Frustrationsnissen på aftentur

Jeg har lavet en pagt med mig selv, stærkt opfordret af forskellige gode venner, om ikke at holde op med at skrive. For barselstiden er lang, og efter kun to måneder mærker jeg allerede en lille frustrationsnisse rumstere i baghovedet. Rundt og rundt i små cirkler går han. Lettere utidig, med en spids hat, hænderne på ryggen og et skæg at mumle i.

Jeg havde glædet mig sådan til at slippe for at arbejde, men nu savner jeg at være produktiv, sådan på et ret basalt niveau. Jo jo, det har da lidt at gøre med mit ego og min karriereangst, men mest af alt har det at gøre med en mental balancegang, et behov for at bruge løs af ord, for at skabe noget og være til stede i andre sfærer end den (hus)moderlige.

Ergo: For ikke at blive komplet gakkelak må jeg skrive, selvom der er for lidt tid og selvom mit primære nærvær er påkrævet andetsteds. Derfor blogger jeg. Og hvis du synes, det er uinteressant, er det bare ærgeligt. For der sker altså ikke det store i min dagligdag, og da jeg har lovet mig selv ikke at lade indlæggene flyde over med for meget baby, er det andre småting, der må fylde pladsen ud.

I dag bliver det en lille fotoreportage fra en aftentur. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen; Nørrebro er ikke særlig farlig på sådan en almindelig hverdag. Faktisk er her rasende hyggeligt og fint.

Ned ad Nørrebrogade

Og gæt hvem, der ikke under nogle omstændigheder ville sove...

Godt man har sit lækre sidekick af en mand og vandrekaffe...

Øhm, ja. Her er så fuldt stop.

Jægersborggade er ved at gå helt Vesterbro, med overskudsironiske skilte og den slags... lidt irriterende, men hey, hvis det med tiden kan fordrive rockerne, så fint med mig.

Nå, men så farvel..

Til sidst en lille quiz, for jeg er desværre ikke street nok til at læse, hvad der står her. Anyone?