onsdag den 3. februar 2010

Lookalike

For nu lige at være enormt krydsreference-agtig, så har du sikkert også opdaget, at der er lookalike-uge på Facebook. Det er der i hvert fald andre, der har.

Problemet er bare, at der aldrig rigtig er nogen, der har sammenlignet mig med nogen kendte. Engang påstod en eller anden, at jeg lignede Kelly Taylor, men det var i 8. klasse og løgn. Måske et forsøg på flirt, som jeg ikke fattede, fordi jeg ikke fattede den slags.

Jeg blev faktisk pissefornærmet, fordi Kelly har kommodeben og er sur hele tiden. Okay, måske ikke lige her.


Der er dem, der mener, at det er fordi, mit fjæs bare ligner mig - og en pige, der rent faktisk ligner Scarlett Johansson i Lost In Translation (!), mener, at det er fordi, jeg er så celeber i mig selv, at folk ligner mig, ikke omvendt. Jeg griner i mit skæg. En enkelt foreslog Julianne Moore. Men det er nok bare fordi, hun er rødhåret, og i øvrigt er hun jo en str. minimal og har en tilsvarende lille næse. Hvilket jeg så ikke har.

Nogle gange ligner jeg jo bare Flo herself:


Men...kvinder husker komplimenter som elefanter husker...øh, gode vandhuller, ved I nok. Og en morgen for længe siden sagde min søde mand, at jeg lignede Rita Hayworth. Jeg bed så meget mærke i det, at det stadig gælder. Sådan er reglerne jo!

Så lad mig svælge i den vage lighed med dette skønne kvindemenneske...




Sandheden, however, er nok mere noget i den her retning...

En tidlig Sanne i orange heldragt.


Hæ hæ hæ...det var sjovt.

4 kommentarer:

  1. Arrrgh, hva? Sanne? Så mere Rita eller Flo.
    Jeg har fået af vide engang, at jeg ligner(ede?) sangerinden Jewel. Igen: arrrrgh, hva? Og udover det, har jeg fået af vide, at jeg ligner en pige der hedder Louise Boldreel fra Dragør. Men hende har jeg aldrig set og hun er ikke engang kendt. Så jeg stemmer for at jeg ligner mig (eller måske engang imellem min søster. Når lyset lige falder skørt.)

    SvarSlet
  2. Jeg kan faktisk godt se det der med Jewel! Seriøst!

    Og det der med at ligne nogens bekendte, det gælder ikke. Så står man der og siger "nej, hvor sjovt" og tænker "øh, nej, ikke sjovt."

    SvarSlet
  3. hold da op - Sanne i orange heldragt ? fantastisk - hende vil jeg godt ligne. Jeg tror du skal tage den med Rita til dig=)..

    Ja jeg har altid fået at vide at jeg ligner shirley temple... selv når jeg er 30 =)

    SvarSlet