Love, love, love

Papirbryllup, hedder den, sådan en 1 års bryllupsdag. Holder man ud i 75 år, kan man fejre atombryllup (så er der eksplosiv fest på plejehjemmet!), og ind imellem de to ekstremer ligger en masse bryllupsdage med navne efter ædelstene, metaller og andre materialer af stigende værdi.

Papir er så det, der er mindst værd. Og symbolikken i det skrøbelige papir er lidt demotiverende - det kan let rives itu, krølles sammen eller man kan få nogle væmmelige papercuts.

Men heldigvis er vores papir solidt, for det træ, det er skåret af, har groet længe. Min første kæreste blev, med mange års mellemrum, min sidste. Som David sagde til Donna: "I can't picture a time when I wasn't in love with you."

Grin I bare, sådan er det :)

Her er et af mine yndlingsbilleder fra dagen:

Det, Sune siger på billedet, er (blandt andet) dette:

I gav bureaukraterne jeres juridisk formelle ja ved middagstid i dag. Men der er så mange ting de aldrig spørger jer om.
Så nu tilspørger jeg dig, Henrik;
Vil du have Fie, som hos dig står, og opføre dig som en mand og respektere hende for al den herlighed hun er, også når det involvere at kalde hende en harsk strigle?
Vil du se gennem fingre med de små ting og tale, ikke råbe, om de store, og først og fremmest, vil du påtage dig det ansvar det er at dele et liv med et andet menneske, og aldrig forfalde til den rigide tosomhed der bliver til ensomhed?
Ligeledes tilspørger jeg dig, Fie, vil du have Henrik som hos dig står, og give ham en olfert når han fortjener det, og et kram når han behøver det?
Vil du holde fast i det levende og ægte og forsage det regelbundne og døde, og først og fremmest, vil du påtage dig det ansvar det er at dele et liv med et andet menneske, og aldrig forfalde til den rigide tosomhed der bliver til ensomhed?
I så fald er det mig en fornøjelse, en ære og et privilegium at erklære jer for, ej længere på polsk levende, ægtefolk med de bedste intentioner, forhåbninger og forudsætninger for et lykkeligt samliv.
Mine damer og herrer, lad os til slut udbringe en skål for livet, og kærligheden, for alle de smukke mænd og kvinder der kan sammen, og som vil hinanden. En skål for solopgange og morgenstjerner på skyfrie forårsmorgener. En skål for denne dag, hvor Fie og Henrik lader alt folket vide at nu er det sgu for real.

Kapow!

Jeg elsker dig, sweetie.