lørdag den 19. september 2009

Awesome girls


Anerkendelse kommer i de forskelligste former. En særligt skæg én af slagsen nåede mig i går, da Anja belønnede mit blod på blog-tanden med en pris som hedder "I think you are an awesome girl"-awarden. Tusind tak, det er dejligt at være awesome!


Som Anja skriver, kan man jo benytte lejligheden til at ae sit ego lidt ekstra. Når man får prisen, skal man nemlig nedfælde 10 random ting om sig selv og derefter give prisen videre. Så her kommer de, uden nogen særlig logik...

  1. Jeg kan vrikke med ørerne.
  2. Jeg interviewede engang en numerolog, som mente, at jeg skulle tage fx. Lolita, Karamella eller Rosina som mellemnavne, hvis jeg ville have et bedre liv.
  3. Jeg har boet i en by, der hedder Rude, ved siden af en glarmester, som hed Sten. Han havde en datter, der hed Kit.
  4. Jeg kan ikke have, når folk staver dårligt. Måske gør det mig intolerant, men jeg får simpelthen fniller af det.
  5. Jeg er synæstetiker i en vis udstrækning og jeg husker sangtekster som en sand Rainman.
  6. Jeg har ikke huller i ørerne, og jeg har aldrig farvet mit hår. Jeg ville gerne have en tatovering, men jeg tør sgu ikke.
  7. Jeg synes, chick litt er direkte åndssvagt.
  8. Jeg synes, noget af det sødeste i verden er, når min datter prutter og derpå smiler bredt.
  9. Jeg synes, det er svært at skrive 10 ting om sig selv.
  10. Jeg trænger til kaffe. Altid. Med mælk.
Så var det jo, man skulle give den lille award videre. Og der er jo altså ingen tvivl om, hvem der skal have den..

Min penneveninde extraordinaire, Amalie.


Fordi...alt muligt. For at være noget af det sjoveste selskab ever, for at insistere kompromisløst på at være sig selv, for at være en nørd, for hendes store kreative talent, for være en sand ven i nøden, for at drikke mig fuld i rom og cola første gang, og for at skrive til mig, med mig, og til inspiration for mig i mange år, da jeg følte mig tabt ude på landet blandt permanentede poptøser. Og for at have en bad ass blog. You are awesome, girl!

2 kommentarer:

  1. Åh wow, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige!
    Jeg blev seriøst helt rørt.
    Virkelig mange tak og right back at ya!

    SvarSlet