lørdag den 2. oktober 2010

CLEAR!

De sidste par måneder har det heddet sig, når jeg har fortalt nogen om min udvidede barsel, mit limbo, min orlov og alt det, at så har jeg jo god tid til at finde ud af, hvad jeg vil, larh-larh, blarh-blarh.

Nu er tiden her. Og den ER god. Men den er ikke til at finde ud af overhovedet. Jeg aner ikke hvor højre og venstre er efter et år i en følelsescentrifuge - og jeg er nået til den konklusion, at det er der så ikke så meget at gøre ved. Ikke før der er kommet noget afstand mellem min eksistentielle krise og tankerne om et arbejde og en art karriere. Så det bruger jeg tiden på at prøve at lære. So sue me, hest-man-bare-skal-op-på-igen.

Nå, men.

Jeg er jo, til min store fortrydelse, i mellemtiden blevet verdens sørgeligste blogger. Både sådan i toneleje, emnevalg og frekvens. Eller infrekvens, you choose. Min blog befinder sig på læselisten hos mange bloggere, jeg selv beundrer, og hvor får jeg dog bare nedtur af at være så infrekvent, at jeg havner i bunden af deres blogroll, helt gået i hak og uopdateret.

Og NU kommer pointen. Langt om længe.

Så jeg tænker, at Dineren skal have en genoplivning. Måske noget med nogen, der står omkring den med sådan nogle hjertestopsstødpuder og råber "CLEAR!". Eller måske bare en makeover. Eller et emneskift. Eller nåen flere fotografiske eksperimenter? Haikudigte?!

Eller en helt ny blog? Whoa.

16 kommentarer:

  1. Altså, selv om du lægger nederst i blogrollen, så hopper du frejdigt op i toppen, når du skriver og jeg klikker med det vuns ind i dineren. For jeg elsker dine ord Fie, uanset hvor infrekvente de må være. Just for the record!

    Jeg vil glæde mig til at se, hvad du finder på de kommende dage/uger/måneder med din blog. Og bliver du enig om at fortsætte præcis som du er, så vil du stadig være en af mine personlige fem favoritter i blogland.

    SvarSlet
  2. Mama F, du er (som sædvanligt) aaaalt for hård ved dig selv. Du skal blogge af lyst, og KUN når du har lyst. Og så skal du blogge om det du har på hjerte. Det behøver ikke være mere fancyt end det. Og hvis folk ikke kan lide lugten i Dineren (hvilket vi ved de kan), må de jo få kaffen et andet sted. Bum.

    SvarSlet
  3. AB; tusind tak, det varmer mere end uldsokker og varm kakao tilsammen!

    Hellemor: Skal nok prøve at være lidt blødere ved mig selv. Men jeg VIL jo gerne blogge - det er dér, den højhælede trykker.

    SvarSlet
  4. 1. Min blogroll er alfabetisk og
    2. HAIKU!!!

    SvarSlet
  5. Ej, hvor er jeg uoriginal nu, men: Hvad de allesammen sagde! Hver og en.
    Og hvis du har lyst, så skal du da bare ændre løs, men jeg ville heller ikke blive spor ked, hvis Dineren blev ved med at ligne sig selv. Elsker dine ord, dit fotoblik - og orange ;o)

    SvarSlet
  6. Sikke en kæmpe hammer du lige slår hovedet med. Altså dit eget hoved...
    Når jeg har min store hammer fremme og slår mig selv med, så tænker jeg på, hvordan jeg kan ændre det. Og jeg er faktisk blevet ret god til at rose mig selv. Det kan være når jeg glemmer mine nøgler igen igen igen mellem æblerne i føtex. Så i stedet for at skælde mig ud, så roser jeg mig selv for at jeg trods alt FINDER dem igen :) Det er en ganske lille ting... Måske du kan rose dig selv for de gange du får blogget? Måske du kan give dig selv en lille overraskelse? Jeg har en veninde, der på et tidspunkt gav sig selv en gave for hver måned, hun ikke fik en kæreste. Og den lille belønning hjalp hende... i et par måneder ;)

    SvarSlet
  7. Min er også alfabetisk, du står der fast :)

    SvarSlet
  8. Jeg elsker hvert eneste af dine indlæg. Uagtet om, der går to timer eller to måneder imellem dem, så ville jeg læse dem med lige stor fornøjelse.

    SvarSlet
  9. Jeg skynder mig herind, hver gang du har skrevet nyt. Det bliver jeg ved med, så for min skyld ingen ændringer. (Men det er jo trods alt din blog, så du bestemmer ...!)

    SvarSlet
  10. Det hjælper ikke med en ny blog, skulle jeg hilse og sige.

    Og som alle herover har klappet dig på ryggen med, så er det du skriver, stadig læseværdigt - og langt fra tuderi, selvom du sikkert selv er meget mere kritisk end dine læsere.

    Jeg følger også stadig. Selvom jeg selv har en ny blog...
    Hilsner fra bestyrelseslokalet

    SvarSlet
  11. Oh Fie, skriv når du har lyst og ikke fordi du føler du skal...hmmm lød det egentlig ikke bare som om jeg lige gentog alle de andre! Jo det gjorde det! Og vi har alle ret! Du står også alfabetisk hos mig og jeg elsker når du skriver - for det gør du så umådelig godt!
    Og hvad end du finder på...så er jeg lige i hælene på dig for at følge med i dine ord!
    KH M

    SvarSlet
  12. Hmm, trods (din) bloggens nærdødsoplevelse, kan man åbenbart godt "falde" over den. Og det gjorde JEG!!
    Og jeg glæder mig noget så gevaldigt til at følge med herinde.

    SvarSlet
  13. Det er simpelthen for dejligt at i er der endnu! Tak! Jeg grubler stadig og har lille smule skriveblokering. Men det kommer! Måske bare som det altid har været. Måske ikke. Gruble gruble.

    SvarSlet
  14. jg kigger også tit forbi, også selv om du ikke har skrevet noget nyt ifølge min blogroll.. man kan jo aldrig vide om den har snydt mig, det gør det jo nogle gange :) Clear lyder godt!

    SvarSlet
  15. Jeg synes også det samme som alle de andre.
    (og så slap jeg for at finde på noget nyt at skrive, når nu de andre har sagt, det der skal siges...)

    SvarSlet