torsdag den 21. oktober 2010

Tingtælleri

Jeg tror, det går godt. I forgårs skete der tre gode ting (hvoraf den ene var, at jeg købte tre frosne kaniner), i går skete der tre gode ting (hvoraf den ene var, at der kom børnepenge), og jeg tror på, at der i dag vil ske mindst én god ting - man skal jo ikke presse citronen alt for hårdt.

Hvis man nu gør et nummer ud af at tælle disse ting, og ikke er så kritisk med omfanget af tingen, så kan det faktisk lade sig gøre at forblive positivt indstillet det meste af en dag. Og så må det jo betyde, at det går meget godt.

I øvrigt pønser jeg på alt muligt, og det føles fantastisk. Det føles som om, jeg kan tænke. Bruge min hjerne til noget. At turde er en helt anden sag, for Tvivl er Turdes makker, det ved enhver. Så går de der som Forlæns og Baglæns og siger gonøf gonøf og kan ikke finde ud af, hvilken vej, de skal trække.

Men nu vil jeg bage en ævlekage.

God ting.

9 kommentarer:

  1. God ting, du fik skrevet på bloggen

    SvarSlet
  2. Ja! Så er jeg oppe på to gode ting. Tingtingeling!

    SvarSlet
  3. Du si'r noget! Tror også jeg vil til at tælle gode ting...har vist været lidt for dygtig på det sidste til kun at tælle det negative. Så tak for trick:o)
    KH M...som slet ikke syn's det er spor mærkeligt det der med de frosne kaniner...

    SvarSlet
  4. Ok, jeg kan godt høre det lyder lidt creepy med de kaniner, men de er faktisk til at lave mad af :-D Forhåbentlig velsmagende efterårslækker grydemad.

    SvarSlet
  5. Dejligt at du kan finde tre ting, positiv er vejen frem.

    SvarSlet
  6. Ninkaninusgryde....ååårrhhh....;o)

    SvarSlet
  7. Engang da jeg havde sådan en bette depression tvang jeg mig til at skrive tre gode ting ned i en bog hver eneste dag. Det var pisse svært, for det var ikke altid tre ting den dag, men det blev lettere med tiden. Det er så godt at fokusere på det gode ting! Positiv tænkning rocks!
    Håber pønsningen forsætter! Go Flo!

    SvarSlet
  8. Når du finder ud af, hvordan man får skilt de der forlæns og baglæns ad, så man bare ka' ta' å' turde og slippe for hele tiden at trække af sted med tvivlen ... gi'r du så ikke lige lyd?

    SvarSlet
  9. Her kommer lige et ret godt mor-tip(eller tip i det hele taget): hver aften når min familie spiser, siger vi alle sammen tre ting der har været gode i dag. Har man haft en skoddag, kan det fx bare være:1.at man ikke blev kørt over af ham der på tunet knallert i morges 2:at man havde en madpakke med de faktisk ikke smagte af død gnu og 3:at det var dejligt at komme hjem Igen.
    Det træner ungerne i at lytte til hinanden, tænke positivt og dele id af sin dag.
    Tip hermed videregivet!

    SvarSlet