fredag den 30. januar 2009

Linkbonanza

Selvom jeg stort set er konstant online, tror jeg, jeg er ved at blive net-reaktionær. Og selvom nettet nok er gammelt nok til at det kan ske, er jeg altså for ung til det. Nogle dage sidder jeg bare og roder rundt på de samme websites, dagen lang. Det føles som sådan en sikker lille kasse. Før i tiden fandt og skrev jeg om nye gadgets og designting uge efter uge - nu går bølgerne højt, hvis jeg vover mig uden for mail, netaviser og Facebook. Og det er sgu for ringe.

Så inspireret af eeze.dk poster jeg her et par af mine favoritter - for så kan det være, at jeg kan få nogle nye. Der er jo lissom heller ingen grund til at sidde og gemme på dem, vel?

Først et lille billede af vores bagdør i køkkenet. Robotkrogen Albert er købt hos svenske Designtorget, hvor de altså virkelig har nogle fede ting. Og et fedt koncept der gør, at der hele tiden er udskiftning i sortimentet og nye chancer til nye designere.


For dem, der ikke kender Found Magazine, er der en hel verden af tingfinderi, der vil åbne sig!Det kan ikke kun være mig, der er barnlig nok til at elske suset ved at finde en syret indskøbsseddel i kurven i supermarkedet, samle et krøllet kærestebrev op på gaden eller finde halvpornografiske billeder i et gammelt skab på et loppemarked...hvis der er nogen, der vil lave en dansk version sammen med mig, så sig til!! Se f.eks. her:


Det tredje link i denne omgang er temmelig specifikt rettet mod folk, der skal giftes. Jeg fandt selv meget inspiration og fik afstivet rygraden her, da jeg kastede mig ud i at blive gift i en grøn kjole. Det er dog intet imod, hvad folk her på Offbeatbride.com gør ud af deres fester, og det er lige til at blive glad i låget af.

Nå, ja, og så kan I jo ligeså godt få et billede af min nye nøddeknækker. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Jeg elsker eBay. No link nødvendigt.



Og som grande finale: Mine nye sko fra Lola Ramona. En lille fugl har sunget om, at de åbner webshop inden sommeren. Det bliver dyrt at være på barsel...











2 kommentarer:

  1. Fin robotkrog, sådan en kunne jeg sagtens bruge.
    Og du har ret, nogle gange glemmer man, at internettet er mere end bare myspace/facebook/ebay/perez!

    Her er stat-tingen: http://www.statcounter.com/
    Den er ret let at installere og så kan du se hvor mange hits du har, hvorfra i verden de kommer og den slags.
    Good stuff.
    Hils mand og mave!

    SvarSlet
  2. Tak! Er mega nysgerrig efter stats...selv om jeg angiveligt kun har tre læsere, haha :-)

    Ved ikke, om robotten Albert sæles på hjemmesiden... ellers ligger der en Designtorget butik i Malmø, som jeg kan anbefale, hvis du får forvildet dig derover. I det hele taget er der nogle ret lækre decorating/thingies/kitchenware/designstuff-butikker hinsidan. Og så er den svenske dollar jo evigt lav.

    SvarSlet