lørdag den 24. januar 2009

Extreme Makeover Belly Edition

Efter mange års pudsen og poleren på mit voksenpanser finder jeg mig selv overgiven til den totale, drivende emotionalitet. Efter at Formand Mave har overtaget mit liv er der bare ikke noget at gøre.

Jeg græder i hvert fald et par gange om dagen. Og det er ikke fordi, jeg er ked af det. Jeg bliver bare rørt eller overvældet eller skræmt. I forgårs så jeg en film om nogle terrorangreb, inkl. folkemængde der bliver angrebet af politi, skud, blod og den slags. Normalt ville den slags prelle af, men jeg begyndte at tude, fem minutter inde i filmen. Så var der også noget Extreme Makeover Home Edition i fjernsynet den anden dag. Og noget reklame for bleer. Og eventuelt en sød hund der løb i slowmotion. Eller nogen, der kyssede. Barren er virkelig sænket, og alting rører mig.

Jeg ved jo godt, det er hormoner. Men måske er det også naturens måde at fortælle mig på, at jeg skal blive blødere, varmere, mere nærværende. Mere barnlig. Måske er det meningen, at jeg selv skal lære at føle alting som et barn igen for at forstå, hvilket ansvar, jeg er i gang med at påtage mig, og hvordan jeg beskytter et barn mod verdens voldsomhed?

3 kommentarer:

  1. Jeg synes det er ret fint, at du kan finde et formål med graviditets hormoner.
    Og det er slet ikke nogen dårlig teori!
    Desuden får jeg en god griner over det indre billede jeg har af Fie der græder over en ble reklame, hehe.

    SvarSlet
  2. jeg syntes det er sødt, og jeg kan godt selv huske formand mave - bare for at advare dig så kommer ansvarsenglen når du har født, så er man hooked og skræmt for livet.

    Der skal faktisk ikke noget som helst til at røre mig mere - måske er blereklamer lige på nippet - men anyway =)

    SvarSlet
  3. He he. Jeg kan godt huske det der med at blive overvældet. Første gang hormonerne tog røven på mig, var da vi så "Click" med Adam Sandler. Følte mig enormt dum, at græde over en komedie. Specielt fordi jeg meget sjældent græder. Det kan være svært at vende 180 grader på personligheden pga en bebs i maven.
    Tror det er forskelligt for alle. Jeg tog mig da en tudetur her og der under graviditeten, og et par stykker de første dage efter, men nu er han her, hormonerne er væk, og der ikke mere at græde over.

    SvarSlet