fredag den 24. september 2010

Put down the gun and no one will get hurt

I dag fik jeg for første gang i mit trods alt ikke så gamle ægteskab en lodret ordre fra mand til kone.

"Jeg BEORDRER dig til at slappe af i dag," sagde han, inden han tog på arbejde.

Og så står man der og føler sig forkert med sine helt temperaturunødvendige uldsokker på og kigger på legetøjsrodet og yoghurtpletterne på gulvet og karrieren der ikke findes og pengene der ikke er der og mærker den stædigt konstante ulmende uro i maven over alt det, man ikke har en skid styr på. Og så indser man, at han har ret. For han taler nok ikke bare om, at jeg skal lade være med at styrte rundt i huset og husmorpanikke, men om at jeg skal remain the fuck calm. Ikke tage det så tungt. Det hele, altså. I ved.

Så i dag prøver jeg at lade være med at mene noget om hvad jeg skal. Eller skulle noget, jeg mener. Jeg vil i dag prøve at være min egen teflonpande og se, om jeg kan glide af på alt det, der ellers ville stege mit spejlæg, om man så må sige.

9 kommentarer:

  1. Det lyder fornuftigt. Jeg vil dog lige slå et lille slag for, at afslapning også kan være at rydde bordet og sætte en lille billig flok blomster i en vase. Det betyder ikke at man også skal støvsuge - eller at man skal tænke på at man kunne have fået tre liter mælk og en fløde for den prisen på blomsterne.
    God nydning:-)

    SvarSlet
  2. Han lyder som en klog mand. Ingen får tak for at stresse....

    SvarSlet
  3. Hold da helt op det lyder klogt. Det vil jeg også prøve snart - at være min egen teflonpande!

    SvarSlet
  4. Måske man kunne sy en teflon-dragt?

    SvarSlet
  5. Som min man siger: why do today, what you can put out until tomorrow

    SvarSlet
  6. Det er da en klog mand du har dig dér. Tillykke med det. Han har vist også en klog kone, så det passer jo fint :-)
    Lyder som en god ide med teflon.

    Lene K

    SvarSlet
  7. Jeg gad godt ha den slags ordrer idag!
    Hurra for at du har en der giver dig dem!!!!!!!

    SvarSlet
  8. Ro er dejligt ind i mellem.

    Det skal nok gå altsammen Flo!

    SvarSlet
  9. Virkede det så? Kunne du belægge dig selv med teflon? :)

    SvarSlet