Mandagslinks (nu med kage)

Kunst kan være uendeligt trættende, især hvis det er sådan noget uforklarligt, konceptuelt, videoinstallationsagtigt noget. Synes jeg. Men nogle gange falder man jo alligevel pladask for et stykke kunst, man ikke umiddelbart kan se hoved og hale i. Og det virker på mig, det her. Jeg kan ikke forklare helt præcist hvorfor, men jeg synes, det er vildt fascinerende.

Michael Johansson

Prøv at se, hvor præcist alting passer sammen. Hvor meget orden, der pludselig er i de forholdsvis ulige objekter. Gad vide, hvorfor det ser sådan ud? Hvorfor kaster man sig ud i sådan et pillearbejde? Er kunstneren virkelig så forvirret, at han bare MÅ arrangere ting for at skabe ro i sin verden? Eller handler det om at udtrykke tings sammenhæng? Et stykke af en tid, en skive af historien?


Da jeg læste hans forklaring, eller statement, eller hvad det er, på hjemmesiden, kom jeg lidt nærmere min egen fortryllelse. Manden elsker nemlig loppemarkeder. Han har en lidt manisk passion for at eje ting, der ligner hinanden - f.eks. gamle kufferter. Han er med andre ord samler. Og så siger han sådan noget her:

"I am intrigued by irregularities in daily life. Not those that appear when something extraordinary occurs, but those that are created by an exaggerated form of regularity. (...) like when two people pass each other dressed in the exact same outfit. Or when you are switching channels on your TV and realize that the same actor is playing two different roles on two different channels at the same time. Or that one day the parking lot contained only red cars."

Jarhmen, er det ikke fantastisk? *ret på modebrille og sip af hvidvin*

Nå. Vi skal videre. I den udstrækning, at det stadig handler om gammelt skrammel. Jeg ved jo, at der sidder en del DIY-typer derude, og jeg håber, I vil nyde det her så meget som mig.

I give you: Kuffert-genbrug galore! Eller upcycling, som det hedder på moderne krea. Se f.eks. lige her:

Billedet er fra en nu lukket Etsy-butik, men samme sted kan du så i stedet købe dig en uendeligt fin kuffertseng til din kat...

Man kan også lave en gammel kuffert om til en laptoptaske, hvilket jeg synes er en fantastisk idé. Se her, hvordan man gør, mormor-style. Eller man man lave sig et genialt natbord/sofabord/børnebord/sommerhusbord af en kuffert og fire ben. Det har de fundet på her, hvor de godt nok er sjove.



Og så lige ekstra billede fra samme sted. En gangstativ-bar, for meget aldrende gentlemen. Bruges måske på Playboys' Plejehjem?

Tøh-hø.

Og så lige, som lovet, opskriften på en sej kage.
Nej, en VIRKELIG sej kage.

Apropos kage, kunne det så ikke være fedt, hvis man kunne lave muffins eller småkager med øjne? Altså ikke sådan nogen, man skal pille af, når man er færdig med at grine nervøst over, at kagerne kigger på én, men sådan nogle, man kan spise?

Jo, det kunne være vildt fedt

Dagens sidste er en rigtig gnægge-i-skægget-blog om en sproglig tendens, som jeg altså ikke helt forstår (men da gerne vil more mig over på andres bekostning). Hvad er det, der er så svært ved brugen af anførselstegn?

"Meget mærkeligt"

Tak for i dag.

PS: Burde det her projekt ikke hedde noget andet end mandagslinks? Det lyder så kedeligt.

Kommunister

Jeg er nu et par gange på blogs rundt omkring faldet over et brev til producenten af Always bind, Procter & Gamble, skrevet af en kvindelig komiker. Hun harcelerer over deres skrækkelige slogan - I ved, Have a Happy Period. Always. Det er faktisk temmelig morsomt, når man lige prøver at se bort fra hendes grove stereotypisering af menstruerende kvinder som hystader, der er klar til at slå ihjel og nægte det bagefter. Men lad nu det ligge. Især fordi forfatteren slutter brevet med disse ord:

I have chosen to take my maxi-pad business elsewhere. And though I will certainly miss your Flexi-Wings, I will not for one minute miss your brand of condescending bullshit. And that's a promise I will keep. Always.

Læs hele brevet her.

De her piger har i hvert fald en meget happy period...

Menstruation er ikke et ord, særligt mange har det godt med at sige, snart sagt reklamere med, uden at ty til fløjtespillende, lalleglade ungmøer. Ordet skal jo nærmest klappes. Mæn-stu-ar-sjon. Det er propfyldt med tabuer, og i øvrigt er det for langt og bøvlet. Man burde finde på noget andet at kalde det - som ikke er "mit skidt", "menses" eller hvad man nu har fundet på af rædsommeligheder gennem tiden.

Sådan så det ud, når man reklamerede i 1939...

Ingen nåle...?!

Nå. Men. Meget apropos tog nogen sig sidste år sammen og skrev den kulturelle historie om kommunisterne i lysthuset. Jeg har ikke læst den, men kun set introen, og det er lovende, mine damer plus enkelte interesserede herrer. Her får man blandt andet fortalt, hvad menstruation kaldes i andre lande.

Holland: Tomatsuppen er kogt over
Kina: Lillesøster er kommet
Visse sydamerikanske lande: Jenny har en rød kjole på
England: Jeg vifter med det japanske flag
Japan: Lille frøken jordbær
Frankrig: Englænderne er kommet
Tyskland: Tranebærdamen kommer
Puerto Rico: Har hanen galet?
USA: Tante Flo er i byen (!)
Sydafrika: Bedstemor sidder fast i trafikken

Bemærkelsesværdigt, som flere skyder skylden på fjendebilleder fra andre nationaliteter, ikke? Man ser de små, røde tanks komme rullende ind over grænserne. For ikke at tale om tyskernes tranebærdame - hvad er nu det for en suspekt karakter? Og hollændernes tomatsuppe er mildest talt ikke en lækker sammenligning. Mad i underbukserne? Nej tak. Japanerne er som sædvanlig gået over i den nuttede lillepige-grøft, hvilket i denne sammenhæng måske er en anelse foruroligende. Hvis man orker, kan man jo undre sig over, hvorfor der er så mange fjendtlige, farlige eller ulækre metaforer. Fremmedgjort over for naturen? Dét tror jeg nok.

Personligt synes jeg, at den med bedstemor burde være universel. Så sidder hun der i bilkøen og venter med cerut og papilotter og bliver irritabel over at holde for rødt. Det er sgu da skægt.

Køb bogen her, eller tag et sneak peak på de første sider.

PS: En lille anekdote: Jeg havde engang en kollega, som før i tiden arbejdede som sygeplejerske. Hun var sådan en rigtig Camilla Plum-type; jeg-føder-lige-sytten-børn-og-brødføder-dem-med-hjemmebag-og-tager-i-øvrigt-ikke-imod-noget-pis. En gang om måneden havde hun et helt outfit, hun iklædte sig, med tørklæder om maven og håret og jeg skal give dig. Det betød slet og ret "Jeg menstruerer!" Og så kunne man tolke dét, som man synes.

PPS:

Skriften på væggen

Den her er til en god ven. Tak for snakken.


Hjem er, hvor hjertet er...

...og man må elske sig selv som sin næste....


...gøre sit bedste, selv når verden er imod én...

...tro på kærligheden og kræve sin ret...

...kende sine begrænsninger...

...leve livet...

...og stå ved sine fejl. Hvis man kan.

Mandagslinks (yay!)

Nu har jeg siddet lidt og set på de links, jeg har gemt i ugens løb, og forsøgt at finde en rød tråd, et tema, en overskrift, som kan samle dem på snedig vis. Men jeg tror ikke, den går. På en skala fra atomkaos til finske dansesko er der vist bare uendelig langt. Danseskoene først, bare for at etablere en warm and fuzzy feeling.

De finske far-datter/mor-søn/anybody-dværg dansesko

Når sprognørder googler, falder de over den slags her. Latin i gymnasiet var for mig det rene volapyk, og det hjalp ikke, at vores lærer var en komplet lektor Blomme. Hvilket da også resulterede i, at jeg engang forærede ham en dåse maltbolsjer. Det synes han vist ikke, var sjovt.

Handy latin

Estne volumen in toga, an solum tibi libet me videre?

Mens vi er i den lumre afdeling, er der her lidt fint at kigge på. For både husarer, vintageelskere og os, der synes, at skønhedsidealerne i dag er stukket helt af.

Pin-ups fra 1947

Nå, men før vi bevæger os ud i den helt kaotiske ende af Skalaen Der Ingen Mening Giver ™ , kan vi jo passende gøre holdt ved en aktuel begivenhed. En række spørgsmål, du ikke har fået svar på om vulkanen med det tungevridende navn (seriøst, det bliver altså nemmere, hvis Katla også går i udbrud). Læs f.eks. hvordan en askesky ikke ulig den, der svæver rundt over Europa lige nu, højst sandsynligt var grund til, at Marie Antoinette fik hovedet kappet af.

Askesky Q&A

Billede fra The Big Picture

Og ja. Så kommer vi til atomkaoset, som nok er ugens linkfund. Jeg kan ikke holde op med at se på de her billeder, som er taget af en turist på guidet tur i området ved Tchernobyl. Det er gys, og det er virkelighed. Der er mange billeder, men hæng på.

Hvad skal væk?

Brrr.

For at få humøret op igen kommer her en fjollet dessert. Med en mega disclaimer som siger, at YouTube-klip skal vælges med yderste fingerspitz-gefühls-omhu for ikke at være irriterende. Og at alt, hvad der er Star Wars-relateret, skal igennem samme filter. Men jeg kan ikke la vær.

Break it down!

I like old stuff and I can not lie

Klunsersæsonen er over os, mine damer og ... nok mest damer. Det inspirerer til nye køb og lyst til at sende gamle videre i cirkulation. Jeg overvejer kraftigt at få mig en loppestand snart, men åh, hvor skal der slæbes meget, så. Hm. Nu må vi se.

Heldigvis kan man langdistanceloppe på alle tider af døgnet, og selvom det ikke helt gælder, er og bliver vintagesektionen på Etsy en favorit. Her fandt jeg blandt andet nogle gamle bøjler, som originalt har hængt i børnetøjsbutikker. Fra 1950'erne? Måske lidt senere. I hvert fald må det have været en noget anderledes oplevelse at købe et stykke tøj dengang, end det er nu. Eller er det mig, der hensvømmer i nostalgi, jeg ikke engang har oplevet? Anywho, nu hænger de i Violas værelse og det er så fint.


De her var klistret fast på kældervæggen i min lokale skrammelbiks. Jeg blev 12 år igen og gik direkte hjem og fandt de gamle reklamer på Youtube - og fik helt vildt meget lyst til 7-UP. Prøv selv.



Og så var der også lige noget med et oprydningsudsalg hos Husflid, som er flyttet til Trianglen. Hvor kunderne betaler, hvad det koster, uden at argumentere, som ejeren sagde. Good point. Men ærgeligt for mig og Blågårdsgade. Der var fire ting for 100 kroner, blandt andet dette babytæppe, blødt og hjemmestrikket med kærlighed...


...og den her. Den har garanteret været brugt af en lille pige, der boede i kollektiv, gik med træsko og havde en kat, der hed Mao.


Det bedste ved genbrug er altså historierne.

Fie spiller mix

Jeg stod i dag ved et unavngivent supermarkeds boghylder og spejdede efter en lille ting til barnet. Hvad fandt jeg? Dette:


Nej, hvor skægt, tænkte jeg, den eneste bog, jeg kender med mit navn, er "Fie dog", fra nittenhundredefandango, som jeg havde, da jeg var lille. Den var så sjov, at jeg stadig kan gå og grine lidt for mig selv. Så jeg vendte bogen om, spændt på, hvad denne nye sportsheltinde, der bar mit navn og tilmed min hårfarve, dog kunne finde på. Og spændingen steg;


Så slog jeg op på en tilfældig side. Og så dette:


Da gik det op for mig, at det var det samme billede på forsiden. Og at mix nok ikke bare var mix. Og at de 7-12 årige piger, der sikkert får denne bog foræret, fordi de spiller badminton, vil få smækket denne mildest talt klamme Lukas-type lige i fjæset. Og tro, at det er sådan, man vinder, når man spiller mix.

Vorherre til den højeste hest. Lortebog.

No freaking wonder, at jeg hader sport.

Jeg lagde den tilbage og var muggen.

Linky linky

Jeg lider af det, man kalder infrekvens. Det er en særlig bloggertilstand, man kan komme i, når man tilstrækkeligt længe har kæmpet med motivationen for at klikke på "nyt indlæg". Men måske har jeg fundet kuren. Tvungen frekvens. Pligtopfyldelsesterapi. Vil Mohammed ikke komme til truget, må man jo selv smide hesten ud med badevandet.

Deadlines er måske det eneste, jeg forstår?

Hver mandag vil jeg derfor fra nu af kaste om mig med links. Billigt trick, ja såmænd, men faktisk vil det lette mit hjerte at dele ud af disse fantastiske, nørdede, underlige ting, jeg finder, og som jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal gøre af. Var man af en anden nationalitet, ville man nok sige, at det gjorde mig til en mega dork. Men hey.

Vi kan jo passende starte med noget kafferelateret. Har du nogensinde overvejet, hvor meget (mere) kaffe, du skulle drikke, før du faldt død om? Well, nu har du chancen.

Død ved kaffe

...med en meget oplysende illustration, værsgo:

Næste sag er for de selvglade. En tutorial om hvordan man kloner sig selv på billeder. Fantastisk. Jeg skal helt sikkert prøve det engang til sommer.

Klon dig selv

Foto: petapixel.com

Apropos Photoshop. Boobs are back! - og det er da de bedste nyheder, jeg har hørt længe. En side om, hvor langt (eller hvor kort) vi er nået i kampen for, at kvinder må ligne sig selv og ikke billedmanipulerede, døende dukker.

Any Body

Så er der også guf til de hjemmestrikkede, kreative typer. Eller bare dem, der godt kan lide at glo på gamle ting. Et sandt slaraffenland udi vintage illustrationer, fritlagte eller originale.

The Graphics Fairy

Mens man er på barsel, får man tænkt mange tanker, både flygtige og blivende, om, hvem man egentlig er, så'n professionelt, ing? Hvis det skulle blive nødvendigt engang at repræsentere sig selv og kun sig selv, er her en fantastisk masse fede visitkort til inspiration:

Business Cards

Sidste link er meget japansk og vil sikkert ikke imponere dem, der er mere berejste end mig. Men jeg er da helt forelsket. Og, som overskriften siger, er dette grunden til, at man skal og må lege med maden.

Tjener, der er en ninja i min suppe!

.
..og lige en mere fra samme sted:

Lugten i bageriet

Det lugter lidt af, at dineren har flest kunder, når der er brok på menuen. Det er ikke nogen særlig lækker lugt, især når man prøver sit bedste for at smile til selv den dummeste kronhjort, men jeg vifter da gerne lidt med den mavesure karklud, sætter hænderne i siden og tager det forurettede tøsefjæs på, hvis det kan få døren til at gå.

Tillad mig at starte lidt generelt med folk som sådan. Nej, lad mig omformulere: Folk, der er sure på en, fordi man har en barnevogn.

For godt og vel et år siden var jeg selv en af dem. Jeg var komplet og aldeles forudindtaget skidesur over, at kvinder med barnevogn fyldte fortovet - på samme måde som mænd med Christianiacykler fylder cykelstien. Med deres store, åndssvage, læderindbundne Emmaljungakareter fyldt med den ophøjede og livsstilsagtigt navngivne frugt af deres brede lænder møvede de frem, som det passede dem. Og vi andre havde bare at springe for livet udendørs som indendørs, når de skulle frem. De så alle sammen ud som om, de følte, de havde retten på deres side. Helærli, hvor var min ret lizzom?

Men nøj, hvor er jeg blevet klogere af pludselig at være den bredrøvede fyldebøtte bag roret på sådan en vogn. Folk sender mig de ondeste øjne. De ruller med dem, sukker, skubber, og albuer mig, hvis ikke de stønner "for helvede", et sekund efter, vi har passeret hinanden. Jeg gør virkelig mit ypperste for ikke at genere. Jeg holder tilbage, drejer, mingelerer, vinkler, kanter, smiler, trækker undskyldende på skuldrende, venter og bakker det bedste, jeg har lært. Lige meget hjælper det. Folk hader mig. Fordi jeg tror, jeg er noget. Eller i hvert fald optager tilstrækkelig dyrebart offentligt luftrum til at give indtryk af, jeg tror, jeg er noget. Og at min barn er noget.

Så nu vil jeg gerne stille et par spørgsmål.

Tillad mig at spørge de unge piger i H&M i dag, der prøvede sko midt på gangen og himlede til hinanden, da jeg uden at sige et ord stillede mig pænt bag dem for at vente på, jeg kunne komme forbi. Tillad mig også at spørge de to spanske turister, der åbenlyst pegede på mig og sarkastisk sagde til hinanden "Welcome to Denmark". Tillad mig at rette mit spørgsmål til de ekspeditricer, der lige foran mit fjæs gav sig til at hviske om barnevognens størrelse i deres fikse butik og sende mig et par anstrengte smil bagefter. Og for en god ordens skyld, tillad mig også at spørge mit fortidige jeg:

Hvad i al hede hule helvede ville du gøre, hvis du havde så stort et skrummel, du skulle navigere rundt med? Vil du prøve, kom herom, værsgo. Nå, ikke? Hvordan ville du have det, hvis den eneste måde, du kunne komme ud og være en del af verden på, på sådan en almindelig hverdag, var at lænke dig til en jeg-ved-ikke-hvor-mange-kilos forlængelse af din krop og slæbe den svedende rundt? En forlængelse, der vel at mærke indeholder et lille menneske - et mæn-ne-ske - som du har ansvaret for ikke bliver for varmt, for koldt, for sultent, for tørstigt, skubbet til eller skidt på af forbiflyvende duer, for den sags skyld?

Så tag dog lidt hensyn. Jeg prøver at gøre det. Det gør jeg sgu.

....

Se, nu udviklede det sig jo fint til en gang harm brokkesuppe med bittert brød. Velbekomme. Til dessert kan du få det her link, som jeg ved Gud har tænkt mig at brokke mig højlydt over ved næst/bedst kommende lejlighed. What the f er det med de kernesunde sektmedlemmer, altså?

Undgå opstandelse - drik snaps til

Så er der billeder. Men ikke fra Nørrebro. Håber alle har haft en dejlig påske.

Friske fiskefristelser

Tegn på forår

Vejrfisk I

Vejrfisk II

Det er svært at være kat i hundeland...

Historik

Og mig.

Og så videre

Har af de dage, hvor jeg ikke kan overskue at mene noget om noget. Eller at andre gør det. Eller at jeg skal argumentere for noget eller høre på andres mening. Det er ikke engang, fordi jeg bliver sur eller hidsig eller på anden vis opildnet af det. Jeg orker bare ikke. Og vil gerne bare være venner.

Hvis jeg kender mig selv ret, kan det være, jeg i morgen ryger lige i flæsket på folk, der siger noget, jeg absolut mener at kunne sige noget klogere om og have mere ret i, men lige i dag....ja. Bum.

Derfor kommer der her nogle tilfældige billeder fra det der Nørrebro - for your viewing pleasure. Hav en rar påske. Husk at være søde ved hinanden. I tanke og handling.