Kikset

Så fik jeg mig den blog. Og med i handlen kom en skriveblokering, der foreløbig har udmøntet sig i en tur i Netto, en åben flaske vin, en halv pakke cigaretter og noget rengøringsvanvid.

Jeg er bombet tilbage til de spæde Myspacedage, hvor jeg skændtes med mig selv i dagevis om hvorvidt, jeg nu var interessant nok til at dele noget som helst skrevent med verden, der ikke var arbejdsrelateret. Hvad det gjorde ved min privatsfære og den slags håbløst gammeldags overvejelser.

I det nyeste nummer af Wired er en klumme om nørdernes territorium, der bliver invaderet af snart sagt alle, der kan spille Guitar Hero, have citater fra en eller anden B-film på t-shirten og gå med store, grimme briller. Hvem ender med at være kikset, når det er blevet smart at være det?

Det føles lidt som om, det er mig.

Klap med mig: Syn-æs-te-si

Den anden dag fik jeg stukket en lille seddel i næsen af min søde kollega. Der var noget parfume på, som jeg skulle have en mening om. "Den lugter brun", sagde jeg så. Og så synes hun, jeg var sjov.

Dufte har nemlig farver. Stærke følelser og fysiske påvirkninger har også altid farver. Måneder har farver, og nogle gange også ugedage. Maj er f.eks. gul, og det er noget lort. Spørg mig ikke hvorfor.

Når man blander sanser sammen på den måde, hedder det synæstesi. Jeg har læst og hørt om fænomenet før, men aldrig rigtig koblet det på mig selv. Så nu har jeg googlet som en vanvittig, men jeg synes ikke, jeg er kommet det nærmere, hvor mange, der har det sådan her. Jeg troede jo egentlig, at det var sådan, alle sansede.

Og jeg ved egentlig heller ikke, om jeg er fuldblods-synæstet - skal man ikke kunne se musik og høre former og den slags?