mandag den 7. september 2009

Destruktion/kreation

Man kan sige meget om Nørrebro, og især det sted, vi bor. Og det gør man. Ævl, ævl, ævl. Men lige meget, hvor meget smadr, små syge stenkastere af diverse kulturelle og etniske oprindelser, får forårsaget, er der altid nogen, der bruger deres kræfter på at skabe noget nyt ud af kaos. Det er smukt. Og ofte skægt. Som nu f.eks. den her bil, der blev offer i en kamp med polisen:




Og apropos at skabe noget nyt ud af noget smadret, så har vi her det nyeste do-it-yourself-barsels-krea-handy-mor projekt. Et køkkenskab, som skal sættes i stand og ende med at være helt rødt med varmtone-bejdsede skuffer. Jeg er nået til spartelstadiet.

På babyniveau er der også gang i noget opvågnen og skabelse - Viola har opdaget, at det er dejligt, når hendes far spiller guitar. Så hun fyrer op for den spæde rytmesans og stemmer i med hyl og hvin.


Og sådan går en helt almindelig dag på Nørrebronx. Farligt? Not so much.



2 kommentarer:

  1. Jeg savner lidt at bo i det rigtige Kbh, og ikke denne mærkelige sketchy blanding af et red light district og en forstad til Århus.
    Hmm.

    SvarSlet
  2. Jeg vil også ha sådan en postkasse. Måske minus hele resten af bilen!

    SvarSlet